Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

til hjemmeplejens udførelse. Politikere og befolkning ønsker, at hjemmehjælperne
skal være selvkørende og fl eksible, men vi ønsker også retssikkerhed, effektivitet og
dokumentation for, hvad skatteyderne får for deres penge.
I nogle henseender kan vi få både individualisering og standardisering, både
fl eksibel individuel tilpasning og retssikkerhed. Det skyldes, at vi kan skille de modsatrettede
krav på de fi re måder, der blev gennemgået i afsnit 4.1. Men lige præcis i
hjemmehjælpernes ansigt-til-ansigt-relationer, i det man inden for service management-teorier
har kaldt “sandhedens øjeblik”, synes vi at stå i en slags “man kan ikke
både blæse og have mel i munden”-dilemmaer. Enten har den standardiserede, topstyrede
og effektive efterlevelse af visitationsafgørelserne en tendens til at fortrænge
fl eksibilitet og opmærksomhed over for skiftende behov. Eller også har fl eksibiliteten
og opmærksomheden over for brugernes ændrede behov en tendens til at gøre standardiseringen
og kontrollen illusorisk.
Noter
1 Sundhedsstyrelsen (2003/2001)
Se endvidere den nordiske samarbejdsorganisation vedrørende ICF (2005): Nordiskt center
för klassifi kationer i hälso- och sjukvården på Uppsala Universitet, der har internetadressen:
http://www.nordclass.uu.se/
2 Den følgende analyse er dels inspireret af efterhånden klassiske analyser af organisationer som
løst “koblede” systemer (Thompson 1967; Weick 1976; Meyer & Rowan 1977; Orton & Weick
1990), dels af Nils Brunssons (1989) analyse af organisatorisk hykleri. En lignende analyse af
kommunaldirektørens arbejde (Hansen 1997) er her tilpasset ældreplejens kontekst.
3 Sverige har set en tilsvarende udvikling. I “Upplandslagen” fra 1296 fi nder man i indledningen
ordene: “Land skulu maeth laghum byggiaes”. Herfra hentede den senere konge over Sverige
og Norge Karl XV (1826-1872) sit valgsprog: “Land skall med lag byggas”.
4 Interesserede i ISO 9000 kan blandt andet læse mere om standarden på internetadressen: http://
www.mywiseowl.com/articles/ISO_9000
5 Organisationen tilbyder standarder indenfor blandt andet byggeri, medicinsk udstyr, elektroteknik,
miljø mv. Se organisationens hjemmeside på http://www.ds.dk/
6 Denne institutionelle tese fra Meyer & Rowan (1977) er i de senere år blevet anfægtet inden for
nyinstitutionel organisationsteori. På længere sigt kan nye sproglige standarder, der i starten
indføres af legitimitetshensyn, sætte sig igennem og konstituere en ny praksis i organisationen
(se eksempelvis Dahler-Larsen 1998). Ikke desto mindre vil det ofte være en ny praksis, der
afviger væsentligt fra andre organisationer, der anvender samme betegnelse. Standardiseringen
er stadig kun et sprogligt fænomen.
7 Begrebet globalisering er omdiskuteret. Det refererer her til en stadig tættere sammenvævning
af globale relationer mellem aktører på tværs af landegrænser og geografi ske afstande.
8 Certifi cering indebærer, at standardiseringsorganisationen påtager sig en kontrolfunktion og
godkender eller fratager en bestemt organisation retten til at anvende og reklamere med standarden.
Frivilligheden består i, at organisationen selv har valgt at anvende standarden.
9 I Fælles sprog II er antallet af funktionsniveauer øget til fem.
10 Der er således en verden til forskel på standarden Fælles sprog og udviklingen af metersystemet
og det efterfølgende SI-system. Både hvad angår præcision og ambitioner om internationalt
samarbejde.
ICF-systemet fra WHO er måske begyndelsen på en ny æra for klassifi kationssystemer inden
for plejesektoren.
144 Fælles sprog i ældreplejens organisering