Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

terne i ro (eller sætte dem ned) og at klare eventuel øget aktivitet gennem rationaliseringer
og effektiviseringer og/eller omprioriteringer mellem opgaveområder.
Det er også i den sammenhæng, at bestræbelserne på at styrke den offentlige
styring af ældreområdet skal ses. Ældreområdet udgør, i kraft af dets størrelse og de
demografi ske prognoser om dets vækst, et problem for en målsætning om at undgå
skattestigninger.
I en sådan situation bliver det vigtigt at kunne dokumentere de ydelser, der leveres
(præstationer i modellens sprogbrug) af medarbejderne, for de skattekroner, der
investeres, og det bliver vigtigt at tydeliggøre konsekvenserne af de prioriteringer,
man beslutter sig for.
På konferencen i 1998, hvor Fælles sprog kataloget blev lanceret, fremhævedes
fi re kendetegn ved ældreområdet i borgmester Vagn Ry Nielsens tale (fra Fælles sprog
centerets hjemmeside: http://www.kl.dk/200762/):
• Ældreområdet er et af de største kommunale udgiftsområder med (i 1997) 210.000
modtagere af hjælp og fl ere på vej. En omsætning (i 1997) på ca. 21 mia. kr. (nettodriftsudgifter,
29 mia. i bruttodriftsudgifter) og ca. 82.000 ansatte i landets 275
kommuner.
• Opgavernes karakter, behovene kan skifte fra dag til dag og fra time til time døgnet
rundt årets 365 dage.
• Den generelle demografi ske tendens til fl ere ældre dækker over store geografi ske
variationer. I nogle kommuner vokser antallet af ældre voldsomt. I andre kommuner
er væksten mere moderat. I nogle kommuner falder det samlede antal af
ældre. I mange kommuner gør samtlige tendenser sig gældende på samme tid,
f.eks. på tværs af forskellige bydele.
• Store variationer i de ældres behov for hjælp. De fl este (ca. 85 % i gennemsnit)
er, også op i en høj alder, selvhjulpne. De sidste 15 % er i forskelligt omfang
afhængige af hjælp for at klare hverdagen.
Ovenstående pointer fra Vagn Rys tale illustrerer nogle væsentlige elementer ved den
situationsforståelse omkring ældreområdet, der gjorde (og fortsat gør) sig gældende
blandt centralt placerede beslutningstagere i Danmark. Pointerne illustrerer også nogle
af de informationer, der er til rådighed til at beskrive området. Antal modtagere af
hjælp, modtagernes procentvise andel af den samlede ældrebefolkning, samlet omsætning,
antal ansatte, og (måske vigtigst) prognoser for den demografi ske udvikling
helt ned på distriktsniveau.
Længere fremme i talen kommer Vagn Ry ind på det, der, set fra hans stol som
kommunal beslutningstager, er det problem, som trænger til at blive løst:
“Paradoksalt nok er det også det område i kommunerne, der har de dårligste styringsredskaber
til sin rådighed. Det betyder, at vi, på trods af områdets betydning
og størrelse, i dag kun har meget lidt konkret viden om, hvad der sker på dette store
område. Det betyder, at vi har svært ved – med de nuværende styringsredskaber – at
svare på spørgsmål som:
156 Fælles sprog i ældreplejens organisering