Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

Den offentlige sektors rolle i relation til at imødekomme det voksende behov, som
den demografi ske analyse i forrige afsnit pegede på, er meget forskellig.
For det andet er det tydeligt, at de nordiske lande skiller sig ud, hvad angår omfanget
af offentligt fi nansieret ældrepleje. For ældreplejens vedkommende underbygger
tallene således forestillingen om eksistensen af en særlig nordisk velfærdsstatsmodel
(Esping-Andersen 1990, se teoriafsnittet). Det er klart Sverige og Norge, der har de
største udgifter på henholdsvis 3,71 % og 3,36 %. 18 Danmark følger efter på tredjepladsen
med 2,95 %. Holland, med 1,3 %, er det land, der ligger tættest på de nordiske
lande, efterfulgt af Østrig (0,92 %) og Storbritannien (0,81 %).
For det tredje indikerer tallene, at Danmarks ældrepolitik, med at prioritere hjemmeplejen
relativt højt i forhold til plejehjemmene, ikke er udtryk for en generel tendens
inden for ældreplejen og måske er relativt unik (sammenlign indikator 2 og 3, samt 4
og 5). Danmark er således det land, der bruger suverænt den største andel af BNP på
offentlig fi nansieret hjemmepleje (1,45 %), med Norge som nummer to (1,03 %) og
Sverige som nummer tre (0,98 %). Blandt de registrerede lande er det endvidere kun
Danmark, Australien, Irland og Grækenland, der bruger relativt mere på offentligt
fi nansieret hjemmepleje end på offentligt fi nansierede plejehjem. Dette underbygges,
hvis man sammenligner andelen af +65-årige, der modtager hjemmepleje (indikator
5). Her er Østrig (24 %) og Danmark (20,3 %) topscorere, med Canada og Norge (17
%) på en delt tredjeplads og USA på femtepladsen (16 %).
For det fjerde er indikator 4 og 5 interessante, fordi de ikke er afgrænset til offentligt
fi nansieret ældrepleje. Svagheden ved de 3 første indikatorer, i forhold til at
sige noget om hele ældreplejen (offentlig og privat), kan ses i forhold til et land som
USA. I USA er de offentlige udgifter til service over for ældre og handicappedes
andel af BNP ganske lav (0,05 %), men landet ligger over gennemsnittet, hvad angår
andelen af ældre, der modtager formel hjælp i hjemmet (16 %). Andelen af de ældre,
som bor på plejehjem, er ej heller bemærkelsesværdigt lav med 5,7 % i forhold til
et gennemsnit på 6,2 %. Her ser det ud til, at privatfi nansieret ældrepleje spiller en
markant rolle.
For det femte er den store variation i andelen af de +65-årige, der modtager
ældrepleje i form af enten hjemmepleje (indikator 5) eller en plads på et plejehjem
(indikator 4), meget bemærkelsesværdig. Hvad angår andelen af de +65-årige, der bor
på plejehjem (indikator 4), er gennemsnittet for de 18 lande, hvor dette er opgjort, 6,2
%. Højest ligger Sverige med 8,7 %, og lavest ligger Spanien med 2,9 %. Danmark
ligger over gennemsnittet med 7 %. Gennemsnittet for andelen af de ældre, som
modtager formel hjælp i hjemmet (indikator 5), i de 17 OECD-lande, hvor dette er
opgjort, er 10,7 %. Her er spredningen betydelig fra Østrigs 24 % til Spaniens 1,6 %.
Lægger man tallene sammen til et samlet mål for, hvor stor en andel af de +65-årige i
et land der modtager ældrepleje, er gennemsnittet 16,9 %. Blandt de 17 OECD-lande,
der har indberettet disse tal, har Spanien den laveste andel med 4,5 %, mens Østrig er
topscorer med 28,9 %. Danmark er nummer to med en andel på 27,3 %. Accepterer
man tallenes omtrentlige validitet, kan de tolkes på i hvert fald tre-fi re måder. For det
første kan forskellene være udtryk for forskelle i, hvor stor betydning den uformelle
88 Fælles sprog i ældreplejens organisering