Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

• Sammenligning mellem kommuner som en del af beslutningsgrundlaget: Som
en del af beslutningsgrundlaget kan indgå mellemkommunale sammenligninger,
som bliver mulige, hvis Fælles sprog anvendes på en standardiseret måde på
tværs af kommunerne. Herigennem vil man have bedre mulighed for at lære af
hinandens erfaringer og derigennem udvikle og forbedre kommunens service.
Sammenligninger kan være med til at skærpe opmærksomheden om, hvorfor der
er forskelle – er forskellene udtryk for politiske prioriteringer eller for forskellige
lokale forudsætninger?
• Grundlag for sammenhængende beslutninger: Med et fælles sprog bliver det
muligt tydeligere at begrunde visitationsafgørelser i kommunalpolitiske beslutninger
om kvalitetsstandarder og at begrunde arbejdsplanlægning og udførelsen af
hjemmehjælp i visitationsafgørelser. Den sammenhæng, som hjemmelsprincippet
stadfæster, bliver nemmere at håndhæve.
• Grundlag for indførelse af IT-baserede styringssystemer: Fælles sprog er udviklet
med henblik på at indgå som grundstruktur i de IT-systemer, som IT-leverandørerne
har udviklet til plejeområdet. Oprindeligt blev projektet startet med dette
formål for øje. Et fælles sprog var en nødvendighed, hvis man skulle indføre
sådanne systemer, og sådanne systemer forventedes at bidrage til mere effektive
og gennemskuelige arbejds- og beslutningsgange.
• Retssikkerhed gennem standardisering: Fælles sprog gør det nemmere at sikre
retssikkerheden gennem klare ensartede principper for, hvilke situationer der
berettiger til hvilke kommunale indsatser.
• Dokumentation: Med indførelsen af Fælles sprog i visitationen bliver det nemmere
at dokumentere begrundelsen for visitationsafgørelsen. Denne afgørelse begrundes
i funktionsvurderingen af den ældre borger og i det af kommunen vedtagne
serviceniveau.
• Faglig dokumentation og kvalitetsudvikling: Fælles sprog betyder en mulighed for at
udvikle en kvalifi ceret dialog og erfaringsudveksling på tværs af faggrupper og ledelsesniveauer
inden for den enkelte kommune – såvel som på tværs af kommuner.
Ad 4) Det fjerde og sidste spørgsmål vedrører kommunikationens form. I relation til
Fælles sprog og ældreplejens organisering kan kommunikationens form inddeles i
fem overordnede kategorier: 11
• Mundtlig ansigt-til-ansigt kommunikation (møder, uformelle samtaler, etc.);
• Visuel kommunikation (observation, instruktion);
• Mundtlig telefonisk kommunikation;
• Skriftlig kommunikation via papir;
• Skriftlig elektronisk kommunikation (it-systemer, elektroniske skemaer);
I princippet er der intet i vejen for, at Fælles sprog kan indgå i alle ovenstående kommunikationsformer
med undtagelse af den visuelle kommunikation. Fælles sprog kan
anvendes til møder og i uformelle samtaler, og det kan anvendes i telefonsamtaler og
i skemaer og blanketter, hvad enten det er i papirform eller i elektronisk form.
5. Programteorierne bag Fælles sprog 161