Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

internt i kommunerne, men disse afklaringer samles tilsyneladende ikke op i form
af skriftlige anvisninger på landsplan. 10 På grund af den manglende præcision i den
landsdækkende styring af standarden er der grund til at tro, at Fælles sprog i en vis
forstand ikke er en national, men nærmere en kommunal, standard. At man med
andre ord i de forskellige kommunale visitationsenheder har udviklet egne lokale
standarder for den præcise afgrænsning af Fælles sprogs forskellige kategorier. Hvis
man i betydeligt omfang anvendte Fælles sprog til mellemkommunale sammenligninger,
kunne dynamikken i sådanne sammenligningsprocesser bidrage til en mere
ensartet praksis. Som vi senere skal se i kapitel 6, er anvendelsen af Fælles sprog
til mellemkommunale sammenligninger imidlertid yderst sparsom. På trods af den
sandsynlige kommunale variation er der dog næppe nogen tvivl om, at introduktionen
af Fælles sprog har medført en betydelig standardisering af hjemmeplejens
praksis.
Fælles sprog I indgår som grundstruktur i 8 af de 10 IT-systemer, der anvendes
på ældreplejeområdet i kommunerne. 11 Disse IT-systemer har gradvist vundet indpas
i kommunerne i de senere år. I foråret 2004 angav 91 % af respondenterne blandt
visitatorerne i projektets spørgeskemaundersøgelse således, at de anvendte et af de
10 systemer. De fl este af disse IT-systemer er indført i perioden 2000 til 2003. Man
må således sige, at Fælles sprog standarden i høj grad sætter sig igennem i kraft af
netværksafhængigheder. Hvis man ønsker et IT-system, må man tage Fælles sprog
med i købet. I spørgeskemaundersøgelsen angiver 50 % af cheferne således (Hansen
et al. 2004, spørgsmål 5i i chefskema), at det havde stor/meget stor betydning for
indførelsen af Fælles sprog.
Fleksibilitet har været indbygget i tilpasningen af Fælles sprog fra starten. Man har
hele tiden lagt op til, at kommuner kunne lægge til og trække fra i den grundstruktur,
som Fælles sprog er opbygget efter. Her har traditionen for kommunalt selvstyre
spillet ind i det oprindelige oplæg til Fælles sprogs implementering. Fleksibiliteten
i Fælles sprogs indførelse har sandsynligvis bidraget til dets udbredelse. Den har
også medvirket til, at der er udviklet lokale varianter af Fælles sprog, hvor der er
lagt kategorier til og trukket kategorier fra. Det synes særligt at gælde på ydelsessiden
af Fælles sprog. Af spørgeskemaundersøgelsen (Hansen et al 2004, visitator
spørgsmål 10) fremgår det, at 27 % af kommunerne har tilføjet nye underkategorier
under KL-kategorierne i ydelseskataloget, mens 17 % har tilføjet nye kategorier ved
siden af KL’s kategorier i ydelseskataloget. For funktionsvurderingen er %-tallene
noget lavere, men der er stadig en del af de kommuner, som anvender Fælles sprog,
der har foretaget ændringer heri.
Ovenstående gennemgang kan sammenfattes i syv kendetegn ved Fælles sprog
som standard (Tekstboks 4.1).
134 Fælles sprog i ældreplejens organisering