Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

etning af individualisering af relationen mellem hjemmehjælper og bruger. 22 Om
anvendelsen af Fælles sprog fører til en form for taylorisering afhænger imidlertid
af, hvordan man i den enkelte kommune vælger at anvende Fælles sprog. Der er
ingen nødvendighed i relationen mellem minutstyring og Fælles sprog – kun en
mulighed.
Det er endvidere rigtigt, at der er et kombineret pres på hele ældreområdet, der
skaber et pres i retning af effektivisering af arbejdsgange og procedurer. Dette pres
er i situationsteorien bag Fælles sprog beskrevet som kombinationen af skattestop og
stram ressourcestyring på den ene side og et voksende antal brugere af ældreplejen
på den anden.
Men dette pres er ikke det eneste pres, der eksisterer, inden for ældreplejen. Som
det fremgik af kapitel 4, eksisterer der også et pres i retning af individuelt tilpassede
løsninger for de ældre. Og der eksisterer et pres i retning af en generel opkvalifi cering
af hjemmehjælpernes kompetencer. Nogle socialchefer har argumenteret for, at den
forventede stigende mangel på hjemmehjælpere, der i disse år varierer meget mellem
forskellige lokalområder, vil skabe et pres i retning af at skabe nogle mere interessante
jobs som hjemmehjælpere – et pres i retning af jobberigelse.
Problemstillinger knyttet til taylorisering (eller det nyere begreb mcdonaldisering)
og jobberigelse er således yderst centrale inden for ældreplejen. Vi vil undervejs i vore
analyser vende tilbage til disse problemstillinger, eftersom de også har en relevans
for evalueringen af Fælles sprog. Vi ser det dog ikke som vores rolle at tage stilling i
denne diskussion. Derimod kan evalueringen forhåbentligt bidrage til at klargøre og
præcisere problemstillingernes karakter.
Vi vil dog her fremhæve et enkelt kendetegn ved ældreområdets særlige karakter,
der peger i retning af, at i hvert fald en ensidig satsning på mcdonaldisering næppe
er hensigtsmæssig. Som fremhævet i tekstboks 5.5 forudsætter det i princippet en høj
grad af forudsigelighed i behovet for pleje. Forudsætningen for, at de minutiøse kalkulationer
af den mest effektive arbejdsform kan betale sig, er, at det, der skal leveres,
er forudsigeligt og standardiseret. En bestemt standard for rengøring eksempelvis.
Eller bestemte typer af “pakker” til bestemte typer af ældre brugere. Hvis behovet
derimod er mere ustabilt og komplekst, er det vanskeligere at fastholde standardiserede
løsninger. Meget tyder på, at mange ældre brugeres behov er for komplekst og ustabilt
til at egne sig til rendyrket mcdonaldisering. Som nævnt i kapitel 4 peger aldringsforskning
for det første på, at vi bliver mere forskellige med alderen – såvel fysisk
som psykisk. For det andet sker der indimellem forandringer i helbredet, som ofte kan
komme pludseligt og uventet. For den kommunale ældreplejes organisering kan det
både betyde en pludselig lettelse i eller en plud selig forøgelse af arbejdsbyrden. For
det tredje sker der indimellem dødsfald i ældre menneskers familie- og vennekreds,
der kan have ganske væsentlig indfl ydelse på den ældres behov, idet de her har fået
dækket en del af deres behov. Der er således nogle kendetegn ved behovsdannelsen
på ældreområdet, der umiddelbart peger i retning af en mere skønsmæssig fl eksibel
tilpasning til de ældres behov.
180 Fælles sprog i ældreplejens organisering