Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

ket går imod at inkludere fl ere offentlige ydelser i de kommunale visitationsenheder,
vil man sandsynligvis skulle overveje en mindre detaljeret opgavebeskrivelse på de
enkelte delområder.
Ad 3) For det tredje har man i Norge og England nogle mere detaljerede funktionsvurderingskategorier
end i det danske Fælles sprog.
I IPLOS i Norge er der 52 variable til såvel funktionsevne som ydelser, og oplysningerne
om funktionsevne angives på 17 variable, hvor det i Fælles sprog i Danmark
angives på 8 variable. Her er der, som i Fælles sprog, mulighed for at angive forskellige
niveauer af funktionsevne i forhold til hver variabel. I IPLOS er der imidlertid
5 niveauer frem for de nuværende 4 i Fælles sprog I. 37 Niveau 1 er forklaret som, at
borgeren ikke har problemer med pågældende funktion, niveau 2 som, at borgeren
har nogen problemer og på sigt kan få behov for hjælp, niveau 3 er den borger, der
har middel problemer, niveau 4 betegner den borger, som har store problemer, og
endelig niveau 5 betegner den borger, som ikke klarer funktionen. Niveau 1 og 2 er
eksplicit beskrevet som de borgere, der ikke har behov for service. Niveau 3, 4 og 5
beskriver den situation, hvor der i forhold til en variabel er behov for personbistand.
Hvor der i Fælles sprog er en tydelig bestræbelse på ikke at etablere en systematisk
sammenhæng mellem funktionsniveauer og tildeling af hjælp, tyder det på, at der er
en sådan sammenhæng indlagt i IPLOS (Social- og helsedirektoratet 2003a; Social-
og helsedirektoratet 2003b).
I det nationale “Current Summary Record” i England sker der en indsamling af
oplysninger om behov, der minder en del om funktionsvurderingen i Fælles sprog.
Denne del af Current Summary Record er delt op på 6 hovedområder (personlig pleje
og fysisk velvære, sanser, mentalt helbred, relationer til andre, sikkerhed og umiddelbare
omgivelser og ressourcer). Disse 6 områder har tilsammen 88 kategorier,
hvor borgerens behov kan registreres. Disse områder bliver ikke, som i Fælles sprog
og IPLOS, registreret med forskellige niveauer. 38 Det, som kommer tættest på en
vurdering af behov i niveauer, er opsamlingen på de ældres behov i evalueringen af
behov og risiko. Her kan der registreres, om der er en kritisk risiko, en substantiel
risiko, en moderat risiko eller en lav risiko (NHS Information Authority 2004).
Ad 4) For det fjerde, og direkte relateret til det foregående punkt, vil vi fremhæve, at
man generelt har et bredere sigte med funktionsvurderingen i Norge, og særligt i England,
end tilfældet er i Danmark. I såvel Norge som England forsøger man at inkludere
kliniske diagnoser og andre oplysninger om borgerens helbred i en brugerdatabase, og
det, der svarer til Fælles sprogs funktionsvurdering, har således et bredere sigte, end
tilfældet er med funktionsvurderingen i Danmark. Generelt er funktionsvurderingerne
i Norge og England i højere grad tænkt tværfagligt med inddragelse af oplysninger
fra sygehusvæsenet. Det er hensigten, at oplysninger fra forskellige professionsgrupper
i social- og sundhedsvæsenet skal registreres ved hjælp af funktionsvurderingen.
Der er således klare pendanter til udviklingen af elektroniske patientjournaler i det
danske sygehusvæsen, men generelt er Danmark her handicappet af den manglende
3. En komparativ analyse af ældreomsorgens organisering 119