Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

Ofte fi ndes der ikke kun én programteori, men fl ere konkurrerende eller komplementære
programteorier. I teoristyrede formative evalueringer indgår der opgaver med
at kortlægge og konfrontere forskellige programteorier med henblik på at vurdere,
om de empirisk er korrekte, om de kan integreres i en større og mere omfattende
programteori, eller om man må foretage en afvejning af (evt.) modstridende evalueringskriterier
og herudfra foretage sine vurderinger.
1.4.3 Standardisering af kommunikation mellem aktører i et socialt felt
Fælles Sprog er ovenfor i afsnit 1.2 beskrevet med ord og begreber fra den ældrepleje,
hvori det anvendes og udvikles. Med begrebet programteori blev policyanalysens
fokusering på problemer og løsninger introduceret. I dette afsnit knyttes analysen af
Fælles sprog an til tre andre former for teoridannelse.
På et mere teoretisk generaliserende plan kan Fælles sprog karakteriseres som
et system af kategorier og anbefalinger om, hvordan det skal anvendes i kommunal
ældrepleje, som har til formål at skabe en standardisering af kommunikation mellem
aktører, der indtager forskellige positioner i et socialt felt. Gennem denne formulering
søges analysen af Fælles sprog knyttet an til teorier om standardisering, om kommunikation
og om relationer mellem positioner i sociale felter.
Begreberne standardisering og standard har i de senere år fået en ny og mere central
placering inden for organisationsteorien (Brunsson & Jacobsson 2000). At standardisere
betyder at gøre ensartet, at normalisere. Standardisering er den proces, igennem
hvilken man udvikler, formelt beslutter og tilegner sig en bestemt standard.
Begrebet standard tillægges lidt forskellige betydninger i forskellige sammenhænge,
men fælles for defi nitionerne er, at der er tale om en regel, eller et system af
regler, som de personer, reglerne gælder for, forventes at følge. Begrebet er således
i familie med begreber som love, direktiver, normer og institutioner, der alle er betegnelser
for forskellige typer af regler.
Tekniske standarder såsom metersystemet, mål for tid såsom timer, minutter og
sekunder, og nyere eksempler som megabyte og ram fra IT-teknologien er velkendte
fra hverdagen og har stor betydning for, hvordan samfundet fungerer. Det er et kendetegn
ved mange standarder, at de er formuleret eksplicit af bestemte velkendte aktører.
Herved adskiller sådanne standarder sig fra sociologiske defi nitioner af normer og
institutioner, mens direktiver og love har lignende kendetegn.
Standarder kan være påbudt ved lov, men de behøver ikke være det. Standarder
er ikke som udgangspunkt afgrænset af organisatoriske eller geografi ske grænser.
Standarder formuleres ofte med henblik på at udgøre regelsæt, der kan anvendes på
tværs af organisatoriske og/eller geografi ske demarkationslinier. Herved adskiller de
sig fra love og direktiver.
Nogle standarder kan siges at være institutionaliserede i den forstand, at vi tager
dem for givet og anvender dem uden nærmere overvejelser om hvorfor. Andre
standarder er kontroversielle og omstridte. Det har eksempelvis været situationen for
Fælles sprog, at den har været kritiseret og nu altså skal evalueres.
1. Introduktion til undersøgelsen 33