Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

More documents

Recommendations

Info

37 I det nye Fælles sprog II er der dog ligeledes 5 niveauer (Kommunernes Landsforening 2004). 38 I forbindelse med Current Summary Record er der lavet et Assessment Process Dataset, som giver en skabelon til registreringen af de ovenstående informationer. Her er der taget udgangspunkt i No. 7 fra 28.01.2004, som er den seneste version, som er tilgængelig på Internettet. 39 Tidligere blev “Current Summary Record” benævnt: “Current Assessment Summary”. 3. En komparativ analyse af ældreomsorgens organisering 127
4. Standardisering og individualisering – et paradoks? Umiddelbart kan de foregående kapitlers beskrivende analyse af to samtidige tendenser inden for ældreplejen til både individualisering og standardisering forekomme paradoksal. Hvordan kan man både individualisere, hvilket indebærer en bestræbelse på tilpasning til unikke individer, og standardisere, hvilket indebærer en bestræbelse på at ensarte, på samme tid? Der er tilsyneladende tale om udviklingstendenser, som er selvmodsigende – paradoksale udviklingstendenser. Disse udviklingstendenser kan meget vel udvikle sig til dilemmaer for de politiske og administrative beslutningstagere. Man tvinges til enten at individualisere, hvilket kan gå ud over retssikkerhed og gennemskuelighed og kan være ganske dyrt, eller at standardisere, hvilket går ud over den fl eksible tilpasning til unikke individer. Det er dette tilsyneladende paradoks, der analyseres i dette kapitel. I den historiske analyse i kapitel 2 blev der argumenteret for, at der er en klar tendens i ældreplejens organisering i de seneste årtier, og i øvrigt i den offentlige sektor mere generelt, til i langt højere grad end tidligere at tilpasse ydelserne og indsatsen til de enkelte individer. Der har været en generel bestræbelse på fl ere og fl ere områder i den offentlige sektor til at gå væk fra masseproducerede ensartede ydelser og gå i retning af mere individualiserede ydelser, der er tilpasset det enkelte menneskes unikke behov (Rothstein 1998). Individualisering er så at sige blevet en international trend i organiseringen af den offentlige sektor. Det kommer, i Danmark, til udtryk i forsøg på at etablere frit valg på stadig fl ere områder, det kommer til udtryk i individuelle handlingsplaner på arbejdsformidlingen, det kommer til udtryk i krav om individuel tilpasning af undervisningen i folkeskolen, og, særligt relevant i denne sammenhæng, det kommer til udtryk i såvel frit valgs ordninger som lov om fl eksibel hjemmehjælp inden for ældreplejen. På samme tid sker der imidlertid også en bevægelse i retning af standardisering i samfundet. I kapitel 1 blev der redegjort for, hvordan standarder og standardiseringsprocesser er en af de vigtigste ordningsformer i moderne samfund (Brunsson 1998; Brunsson & Jacobsson 2001). Uden standarder for tid kan vi ikke synkronisere vore ure, uden internationale standarder for elektricitet kan vi ikke bruge vore elektriske apparater i andre lande. Globale standarder er så at sige en forudsætning for globalt samarbejde, ligesom nationale standarder er en forudsætning for nationalt samarbejde. I kapitel 2 så vi, hvorledes de første initiativer til Fælles sprog blev sat i gang ud fra ønsket om at indføre it i ældreplejen. Forudsætningen herfor var netop en standardisering af kommunikationen inden for ældreplejen – udviklingen af et fælles sprog. I kapitel 3 så vi, at standardiseringen, som Fælles sprog er et eksempel 128 Fælles sprog i ældreplejens organisering
Page 1 and 2:
Morten Balle Hansen Evert Vedung F
Page 4 and 5:
Fælles sprog i ældreplejens organ
Page 6:
Indholdsfortegnelse Forord og læse
Page 9 and 10:
2. Ældreomsorgens lange og korte h
Page 11 and 12:
4.4.1.1 Generelle kendetegn ved off
Page 13 and 14:
7.2 Gruppeledernes programteoretisk
Page 16 and 17:
Forord “Man må efter min mening
Page 18 and 19:
følgende personer bidraget til pro
Page 20 and 21:
gør for den overordnede forståels
Page 22 and 23:
1. Introduktion til undersøgelsen
Page 24 and 25:
opfattelse kommet konkret til udtry
Page 26 and 27:
de samme aktiviteter, og i andre ti
Page 28 and 29:
af Fælles sprog II i mange kommune
Page 30 and 31:
fremtrædelsesform som aktører, ar
Page 32 and 33:
1.4.2.1 Hvad er evaluering?11 Evalu
Page 34 and 35:
Ofte fi ndes der ikke kun én progr
Page 36 and 37:
Tekstboks 1.3: Vigtige aktører i
Page 38 and 39:
anvendelse af Fælles sprog i kommu
Page 40 and 41:
1.5.7 Fokusgruppeinterview med soci
Page 42 and 43:
eller administrativt, at medarbejde
Page 44 and 45:
2. Ældreomsorgens lange og korte h
Page 46 and 47:
formative øjeblikke har fundet ste
Page 48 and 49:
Tabel 2.1: Udviklingen i lovgivning
Page 50 and 51:
årene indtil 1922 fra sag til sag
Page 52 and 53:
i lovgivningen. I 1958 lovliggøres
Page 54 and 55:
Figur 2.3: Andelen af den danske ar
Page 56 and 57:
var ældrepolitikkens problemopfatt
Page 58 and 59:
2.2.3.3 Problem-løsningsopfattelse
Page 60 and 61:
Tabel 2.3: Udviklingen i lovgivning
Page 62 and 63:
kvalitetsstandarderne var således
Page 64 and 65:
På trods af den nye lovgivning eks
Page 66 and 67:
Figur 2.7: Udviklingen i antallet a
Page 68 and 69:
2.4.1 1994-1998: Fra undfangelse ti
Page 70 and 71:
Udviklingscentret for Rehabiliterin
Page 72 and 73:
skaber gennemsigtighed på træning
Page 74 and 75:
25 Her citeret fra Fuglsang 2000. 2
Page 76 and 77:
3. En komparativ analyse af ældreo
Page 78 and 79: Figur 3.1: Ældreomsorg, ældreplej
Page 80 and 81: & Fridberg 1998; Rostgaard 2004). D
Page 82 and 83: eller lignende systemer er mest rel
Page 84 and 85: Mirkin & Weinberger (2001) er den p
Page 86 and 87: senere på arbejdsmarkedet end de 1
Page 88 and 89: 1. Offentlige udgifter til service
Page 90 and 91: ældreomsorg, i form af hjælp fra
Page 92 and 93: den største del af den uformelle
Page 94 and 95: Ud fra Millar & Warmans analyse er
Page 96 and 97: Tabel 3.4: Finansiering, organiseri
Page 98 and 99: efolkningen, som det er tilfældet
Page 100 and 101: 3.3.4.2 Hjemmeplejens organisering
Page 102 and 103: Figur 3.4: Statens, markedets og ci
Page 104 and 105: 3.3.5 Generelle tendenser i ældreo
Page 106 and 107: i gang med forskellige forsøg på
Page 108 and 109: Tabel 3.6: Formel struktur omkring
Page 110 and 111: 1. Er der sket en adskillelse af vi
Page 112 and 113: nogen udbredelse. I et casestudie i
Page 114 and 115: nogle af de udgifter, der kan være
Page 116 and 117: ministerier. På lokalt plan skille
Page 118 and 119: analyse især bidt mærke i nogle f
Page 120 and 121: ket går imod at inkludere fl ere o
Page 122 and 123: Dimensioner Danmark (Fælles sprog)
Page 124 and 125: at alle befolkningsgrupper også i
Page 126 and 127: Noter 1 Dette kapitel bygger på Ha
Page 130 and 131: på, ikke er et isoleret dansk fæn
Page 132 and 133: geografi ske grænser. Mange standa
Page 134 and 135: Kommunernes Landsforening er imidle
Page 136 and 137: Tekstboks 4.1: Syv kendetegn ved F
Page 138 and 139: 4.4 Standardisering og individualis
Page 140 and 141: ydelser inden for den i visiteringe
Page 142 and 143: med henblik på at fremme den form
Page 144 and 145: ydelseskataloget, kan hjemmehjælpe
Page 146 and 147: 11 De fi re mest anvendte, der alle
Page 148 and 149: 5. Programteorierne bag Fælles spr
Page 150 and 151: er en grundantagelse i dette evalue
Page 152 and 153: Figur 5.1: Processer og resultater
Page 154 and 155: til. Siden 1. januar 2003 er det lo
Page 156 and 157: af programteori indebærer en såda
Page 158 and 159: • Hvem er brugerne? • Hvilke be
Page 160 and 161: 2. Med hvem kan dialogen føres? (a
Page 162 and 163: • Sammenligning mellem kommuner s
Page 164 and 165: udarbejdes på grundlag af data gen
Page 166 and 167: interesse i, at deres beslutninger
Page 168 and 169: money”). For det fjerde kan Fæll
Page 170 and 171: gik til, afl øses i princippet, hv
Page 172 and 173: katalog og de tildelte minutter kom
Page 174 and 175: forsket i lige præcis Fælles spro
Page 176 and 177: et system der, på grundlag af de n
Page 178 and 179:
Det skyldes, at den formelle formul
Page 180 and 181:
ninger. På den baggrund udvikles s
Page 182 and 183:
5.4.4 Teorier om relationerne melle
Page 184 and 185:
skøn og dermed danne basis for en
Page 186 and 187:
så at sige i “hierarkiets skygge
Page 188 and 189:
6. Fælles sprogs anvendelse i æld
Page 190 and 191:
en vis forstand kan Kommunernes Lan
Page 192 and 193:
Tabel 6.1: Chefers og udvalgsformæ
Page 194 and 195:
Fra vore casestudier og øvrige und
Page 196 and 197:
6.2.3 Fælles sprog og indførelsen
Page 198 and 199:
IT-systemernes store betydning for
Page 200 and 201:
Tabel 6.7: Udbredelsen af nyere org
Page 202 and 203:
indirekte at medføre en utilsigtet
Page 204 and 205:
6.3.1 Generelle kendetegn ved beslu
Page 206 and 207:
fokusgruppeinterviewet har givet ud
Page 208 and 209:
udvikling. Generelt går udviklinge
Page 210 and 211:
Gennemførelsen af revisitationer v
Page 212 and 213:
gives, i modsætning til funktionsv
Page 214 and 215:
eller mor så rigelig en ydelse som
Page 216 and 217:
Jeg kører aldrig herind (Hjemmehj
Page 218 and 219:
af brugernes behov. Generelt vurder
Page 220 and 221:
til intern styring, men at man på
Page 222 and 223:
6 Folketinget vedtog den 20. decemb
Page 224 and 225:
7. Programteoretisk interessenteval
Page 226 and 227:
I undersøgelsesdesignet for de to
Page 228 and 229:
Tekstboks 7.1: Visitatorernes virkn
Page 230 and 231:
idiosynkratiske normer og holdninge
Page 232 and 233:
I Hvilke normer fremføres eksplici
Page 234 and 235:
3 En del hjemmehjælpere følger, i
Page 236 and 237:
II. Hvilke normer fremføres mere g
Page 238 and 239:
16. Plejepersonalet tillægger visi
Page 240 and 241:
7. Der ønskes en sammenhængende k
Page 242 and 243:
7. Øget politisering betyder også
Page 244 and 245:
Tekstboks 7.8: Sammenfatning af gru
Page 246 and 247:
summen af visitationsafgørelser ti
Page 248 and 249:
21. Fælles sprog systemet har inte
Page 250 and 251:
dokumentation af, hvad visitatorern
Page 252 and 253:
Socialdirektørernes normative teor
Page 254 and 255:
29. Når en politiker snakker hjemm
Page 256 and 257:
5. Fælles sprog kan blive et værk
Page 258 and 259:
de to andre aktørgrupper, men det
Page 260 and 261:
elsen af Fælles sprog. Ydelsesleve
Page 262 and 263:
7.4.2 Landspolitikernes programteor
Page 264 and 265:
der kun ganske få, der forholder s
Page 266 and 267:
Normativ teori Når de ældre bruge
Page 268 and 269:
Tekstboks 7.16: Brugernes (primært
Page 270 and 271:
overholdelse af visitationsafgørel
Page 272 and 273:
For det andet er der blandt visitat
Page 274 and 275:
generaliseres til andre end de akt
Page 276 and 277:
8. Opdagelser og konklusioner “Ta
Page 278 and 279:
Dermed var der etableret en dansk v
Page 280 and 281:
af kommunernes interne styring: “
Page 282 and 283:
Ofte suppleres der dog med prosatek
Page 284 and 285:
problematiske sider, hvilket også
Page 286 and 287:
tendenser i udviklingen af de ældr
Page 288 and 289:
visitationsenheder er der sket en b
Page 290 and 291:
arbejde aktivt på at fremme en ens
Page 292 and 293:
Litteratur Amtsrådsforeningen (200
Page 294 and 295:
Danmarks Statistik (2004). “Nyt f
Page 296 and 297:
specifi c guide to its organization
Page 298 and 299:
March, James G. (1999). The Pursuit
Page 300 and 301:
Petersen, Klaus (1998). Legitimitä
Page 302 and 303:
Weiner, K., K. Stewart, J. Hughes,
Page 304 and 305:
Forfatterindeks Andersen, Jørgen G
Page 306 and 307:
Emneindeks Anbefalinger 33, 59, 126
Page 308 and 309:
269, 271-272, 275-277, 280-284, 287
Page 310 and 311:
Figuroversigt Figur 1.1: Bogens ove
Page 312:
I1998 lancerede Kommunernes Landsfo
show all

Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?