Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

til. Siden 1. januar 2003 er det lovbestemt, at der skal være mindst en privat leverandør
i hver kommune.
På baggrund af de forskellige visitationsafgørelser udarbejder lederne inden for
hjemmeplejen arbejdsplaner (beslutning 4 i fi gur 5.1) for de enkelte hjemmehjælpere.
Med udgangspunkt i disse arbejdsplaner udfører hjemmehjælperne deres arbejde
ude hos den enkelte bruger (præstation i fi gur 5.1).
Hjemmehjælpens udførelse tænkes at kunne have forskellige effekter (effekter
i fi gur 5.1). Der kan være en række tilsigtede effekter på såvel kort som langt sigt.
Der kan også være en række utilsigtede effekter på kort og langt sigt. Disse utilsigtede
effekter kan, ud fra et givet kriterium, være af såvel positiv som negativ art (se
tekstboks 5.1 nedenfor).
Tekstboks 5.1: Potentielle effekter af hjemmeplejens udførelse
Potentielle effekter af hjemmeplejens udførelse
I mange/alle kommuner kan man få hjælp til at komme i bad, hvis man har problemer
med at klare det selv. Ofte er den ældre ikke så hurtig til selv at klare af- og påklædning
i forbindelse med badet. Med henblik på at få badet gennemført inden for den afsatte
tidsramme er det derfor ofte hjemmehjælperen, der klæder den ældre af og på, selv om
den ældre, langsomt og med besvær, godt kunne klare dette selv.
Den tilsigtede effekt af en sådan praksis er naturligvis, at den ældre får sit bad inden
for den afsatte tidsramme.
En utilsigtet negativ effekt på længere sigt kunne imidlertid være, at den manglende
tid til inddragelse af den ældre i af- og påklædningen kan bidrage til et hurtigere tab
af denne evne hos den ældre borger. Den manglende tid til “guidning” eller “hjælp til
selvhjælp” kan medføre, at hjemmehjælpens udførelse på længere sigt bidrager til et
hurtigere funktionstab for den ældre bruger.
Det er således ikke usandsynligt, at den nutidige høje produktivitet, der blev sikret
ved at undlade hjælp til selvhjælp, på lidt længere sigt kan være ganske ineffektiv
– både ud fra en driftsøkonomisk og velfærdsøkonomisk betragtning. Spørgsmålet er,
om den kommunale hjemmepleje i dag har nogle feedbacksystemer, der bidrager til
en sådan form for organisatorisk læring.
Tekstboks 5.1 er både et eksempel på mulige effekter af forskelle i hjemmeplejens
udførelse og et eksempel på præstationsdelen af virkningsteorien i en programteori,
der er udbredt blandt sygeplejersker og hjemmehjælpere. Denne teori går i korthed
ud på, at nutidig investering i hjælp til selvhjælp (“guidning”) på længere sigt betaler
sig i form af fastholdelse og genetablering af tabt funktionsevne.
Ovenstående gennemgang beskriver nogle grundtræk ved det beslutnings- og
produktionssystem, der er opbygget omkring den kommunale hjemmepleje. Nedenfor
ses en liste med de centrale aktører i modellen (tekstboks 5.2).
5. Programteorierne bag Fælles sprog 153