Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

menhæng med IT-systemernes indførelse og andre styringstiltag, har medført, at
der lægges beslag på fl ere ressourcer til administration end tidligere. Den styrkede
dokumentation og kontrol har således ikke været gratis.
7.5.1.3 Hvilke forhold fremhæves af en eller to af de tre grupper, uden at det
modsiges af de andre?
Først og fremmest springer socialdirektørernes interesse for Fælles sprogs mulighed
for at bidrage til ledelsesinformationssystemet i kommunen i øjnene. Det handler både
om en bedre intern styring og om mulighederne for i fremtiden at anvende Fælles sprog
data til mellemkommunale sammenligninger. Her er der imidlertid ikke enighed blandt
socialdirektørerne. Nogle mener, at Fælles sprog først og fremmest er et visitationsredskab,
som ikke er velegnet til ledelsesinformation, mens andre mener at have gavn
af oplysninger genereret på grundlag af Fælles sprog data i deres ledelsesarbejde. I de
kommuner, hvor dette er tilfældet, anvendes data om generelle tendenser i udviklingen
af de ældres behov, samt data om de ydelser kommunen leverer med de til rådighed
stående midler. Disse data anvendes til sammenligning af kommunernes forskellige
distrikter, til planlægning af indsatsen og til dokumentation over for politikerne.
Der foregår også, i nogle kommuner, et samarbejde om at udarbejde sammenlignelige
opgørelser på basis af Fælles sprog kategorier. Dette giver dog generelt
problemer på grund af forskellig praksis i kommunerne i den præcise anvendelse
af Fælles sprogs kategorier. Dette bekræfter det generelle indtryk fra denne undersøgelse.
Mens den interne kommunale anvendelse i væsentlig grad er standardiseret,
om end der til stadighed foregår opstramninger, så er den mellemkommunale
standardisering af anvendelsen ikke konsekvent. Dette er, efter vor opfattelse, en
konsekvens af den manglende anvendelse af data til sammenligninger (se kapitel
4 og 6) og af fraværet af en standardiseringsorganisation, der påtager sig ansvaret
for at sikre denne standardisering. Mens KL har været effektive til at udvikle og
sprede Fælles sprog, så har de ikke prioriteret at sikre en ensartet anvendelse på
tværs af kommuner. Dette hænger efter vor vurdering sammen med KL’s generelle
rolle i forhold til kommunerne – KL kan servicere og anbefale, men kan vanskeligt
påbyde en bestemt praksis, fordi dette strider mod det kommunale selvstyre og drejer
organisationen i retning af en myndighedsopgave, der er vanskeligt forenelig med
dens idégrundlag.
Denne opfattelse bekræftes i fokusgruppeinterviewene med socialdirektørerne.
Ifølge de deltagende socialdirektørers vurdering er forudsætningen for udviklingen af
pålidelige indikatorer til mellemkommunale sammenligninger inden for ældreområdet,
at en statslig myndighed går ind og sikrer denne. Det kunne eksempelvis, som det er
tilfældet i Norge, være en opgave for den sociale servicestyrelse i samarbejde med
Danmarks Statistik.
Hvis man på nationalt plan vælger at prioritere denne opgave, er det, efter socialdirektørernes
opfattelse, vigtigere med få relevante valide data end med mange
indikatorer, som ikke er pålidelige. Mere detaljerede opgørelser kan udvikles på
mellemkommunal basis.
270 Fælles sprog i ældreplejens organisering