Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

er det visitatorerne, hvis programteoretiske vurderinger af Fælles sprog analyseres i
afsnit 7.1, der anvender Fælles sprog mest i deres daglige arbejde. For det andet er
det gruppelederne, hvis vurderinger analyseres i afsnit 7.2, og for det tredje er det de
administrative kommunale chefer, hvis vurderinger analyseres i afsnit 7.3. Vi har valgt
primært at fokusere på disse aktørgrupper, fordi vores undersøgelser har vist, at kun
disse grupper, igennem deres arbejde, har et så detaljeret kendskab til Fælles sprog,
at de har kunnet udvikle programteorier om Fælles sprog, der bygger på et rimeligt
kendskab til, hvordan systemet virker i praksis. Det er derfor disse tre grupper, der
har været inviteret til fokusgruppeinterviews om Fælles sprog. Afsnit 7.1-7.3 kan
således opfattes som en brugerevaluering af Fælles sprog.
I afsnit 7.4 inddrages andre centrale aktører i ældreplejens organisering i analyserne.
Disse aktører udtaler sig, med undtagelse af lokalpolitikerne, sjældent eller
aldrig direkte om Fælles sprog, hvilket hænger sammen med, at de har et begrænset
kendskab til Fælles sprog. Men de udtaler som om ældre- og hjemmepleje, og de
programteorier de fremfører i relation hertil har relevans for en evaluering af Fælles
sprog. Mens afsnit 7.1-7.3 primært bygger på fokusgruppeinterviews, bygger afsnit
7.4 udelukkende på tekstanalyser af aviser og tidsskrifter. Data har således en anden
karakter, idet der er tale om synspunkter, der fremføres i en offentlig debat. Mens
afsnit 7.1-7.3 har karakter af en brugerevaluering, så har afsnit 7.4 karakter af en
form for interessentevaluering. Der er tale om aktører, som ikke bruger Fælles sprog,
men som er centrale aktører i ældreplejens organisering. Kapitlet afsluttes med en
perspektiverende drøftelse af analysernes resultater (7.5).
Vore analyser i dette kapitel trækker primært på fokusgruppeinterviewene (Jørgensen
& Hansen 2005) og tekstanalyserne (Ringsmose & Hansen 2005) i de empiriske
undersøgelser.
Vi præsenterer i de forskellige afsnit en række tekstbokse, der repræsenterer et
“display” for hvert af de tre programteorielementer (virkningsteori, normativ teori og
situationsteori) for hver af de tre brugergrupper (visitatorer, gruppeledere og socialdirektører)
og hver af de fi re øvrige interessentgrupper (hjemmehjælpere, landspolitikere,
lokalpolitikere og brugere).
Et display er en grafi sk eller tabelmæssig fremstilling af kvalitative data i koncentreret
form (Dahler-Larsen 2002, 37ff.). For fokusgruppeinterviewene gælder det, at
4-5 timers fokusgruppeinterviews med henholdsvis en gruppe visitatorer, en gruppe
gruppeledere og en gruppe socialdirektører er transskriberet til fl ere hundrede siders
interviewudskrift, der derefter er kodet og analyseret med henblik på at kondensere
og præsentere gruppernes programteoretiske positioner i koncentreret form. De ni
displays fra fokusgruppeinterviewene hævdes således at være repræsentative for de
mennesker, der har deltaget i interviewene (se Jørgensen & Hansen 2005).
I tekstanalyserne har vi gennemgået hundredvis af artikler i aviser og fagtidsskrifter
med henblik på at afdække de programteorier, der fremføres af aktørerne. De fi re
displays fra tekstanalyserne, hævder vi, er repræsentative for de programteoretiske
vurderinger, der er fremført i de analyserede tekster af de pågældende aktørgrupper
(se Ringsmose & Hansen 2005).
224 Fælles sprog i ældreplejens organisering