Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

visitationsenheder er der sket en betydelig standardisering af Fælles sprog kategoriernes
anvendelse inden for de enkelte kommuner, mens der, i kraft af Kommunernes
Landsforenings indsats, er sket en vis om end utilstrækkelig mellemkommunal standardisering.
I kapitel 5 argumenterede vi endvidere for (i GIGO afsnittet), at visitatorernes
arbejdssituation bidrager positivt til kvaliteten af de data, som kan genereres ved hjælp
af kategorierne fra Fælles sprog. Men hvis data genereret ved hjælp af Fælles sprog kategorierne
skal anvendes til national benchmarking, så kræver det, efter vor opfattelse,
en stærkere national styring til at sikre dataenes kvalitet. Vi har i kapitel 4 argumenteret
for, at en sådan styring næppe varetages bedst af Kommunernes Landsforening, idet en
sådan certifi ceringsopgave tenderer til at være en myndighedsopgave, der harmonerer
dårligt med rollen som varetager af kommunernes interesse over for staten.
Her er der, som vi så i kapitel 3, ideer at hente fra de norske erfaringer med implementeringen
af IPLOS. Etableringen af et nationalt benchmarkingsystem er blevet
prioriteret højt i Norge. En af de ting, man har gjort, er, at de data, som visitatorerne
taster ind i IT-systemerne, går direkte til den norske pendant til Danmarks Statistik.
Det er endvidere obligatorisk at anvende systemet.
Fælles sprogs “blinde pletter”
I kapitel 5 viste vi, hvorledes Fælles sprog ikke kan beskrive hele den indsats, som
vi generelt ønsker, skal kendetegne ældreplejen. Nogle yderst vigtige kvalitative sider
ved hjemmehjælpernes indsats kan ikke beskrives ved hjælp af kategorierne i Fælles
sprog. Det gælder, efter vor vurdering, uanset hvilke forbedringer man laver af
det nuværende Fælles sprog. Hvis man begynder at anvende systemet til at generere
nøgletal til national benchmarking, vil systemet med stor sandsynlighed komme til
at virke mere styrende på hjemmeplejens udførelse, end tilfældet er i dag. Det vil
alt andet lige betyde en opprioritering af de formelle målelige aspekter ved hjemmeplejens
udførelse, og en tilsvarende nedprioritering af de vanskeligt målelige, men
yderst vigtige aspekter ved hjemmehjælpens udførelse. Vi har i vore undersøgelser
hørt om eksempler på sådanne problematiske effekter ved Fælles sprogs nuværende
anvendelse. I det øjeblik at systemet anvendes til national benchmarking, må man
forvente, at sådanne tendenser forstærkes. Det bliver derfor vigtigt at styrke de mere
kvalitative sider af hjemmeplejens udførelse på anden vis.
8.2 Konklusioner om den fremtidige udvikling af Fælles sprog
Som tidligere angivet har det overordnede formål med undersøgelsen af Fælles sprog
været at skaffe viden om den mest hensigtsmæssige fremtidige udvikling af Fælles
sprog og dets anvendelse i ældreplejens organisering. Opgaven har således ikke været
at foreslå alternativer til Fælles sprog. Det er på denne baggrund, samt på baggrund
af de forrige afsnits sammenfatning af undersøgelsens opdagelser, at de følgende
anbefalinger skal forstås.
8. Opdagelser og konklusioner 287