Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

Fra vore casestudier og øvrige undersøgelser ved vi, at man ikke kan være visitator i
en kommune uden at vide, om kommunen anvender Fælles sprog eller ej. Det gælder
ikke nødvendigvis de øvrige aktørgrupper. På grundlag af tabel 6.2 konkluderes det
derfor, at ca. 83 % af kommunerne anvender Fælles sprog.
Tabellen indikerer herudover, at begrebet Fælles sprog ikke er lige velkendt blandt
alle aktørgrupper i den kommunale organisation. Især er det bemærkelsesværdigt, at
en stor del af plejepersonalet i kommunerne tilsyneladende arbejder ud fra Fælles
sprog kategorier uden at kende til den overordnede betegnelse Fælles sprog. Denne
iagttagelse understøttes af, at kun 15 % af plejepersonalet (plejepersonaleskemaet
spørgsmål 26a) angiver, at de har deltaget i undervisning eller vejledning i brugen
af Fælles sprog. I kontrast hertil angiver 58 % af visitatorerne, at de har deltaget i
undervisning om anvendelsen af Fælles sprog (visitatorskemaet spørgsmål 32a).
6.2.2 Generelle kendetegn ved Fælles sprogs anvendelse i kommunerne
Hvordan benyttes Fælles sprog i kommunerne? I tabel 6.3 angives svarfordelingen
på dette spørgsmål for visitatorer, chefer, gruppeledere, plejepersonale og udvalgsformænd.
Af tabel 6.3 fremgår det meget tydeligt, at funktionen som visitationsredskab er
den mest udbredte form for anvendelse af Fælles sprog. Det vil sige, at visitationsprocessen
struktureres ved hjælp af funktions- og ydelsesskemaerne, og visitationsafgørelsen
formuleres i disse kategorier. Det vil også sige, at fundamentet for generering
af data på grundlag af Fælles sprog kategorierne er til stede. I fi re af de fem
aktørgrupper angiver mellem 85 % (gruppelederne) og 98 % (cheferne), at Fælles
sprog i høj eller meget høj grad anvendes som visitationsredskab. Derimod angiver
en noget lavere procentandel på 48 % blandt hjemmehjælperne det samme svar. Der
synes igen at være en forskel i virkelighedsopfattelsen, der i hvert fald antyder en
form for løs kobling (se afsnit 5.4.4 i kapitel 5) mellem ledelsessystemet og hjemmehjælperne.
Den næstmest udbredte anvendelsesform angives af de fl este respondenter at
være ved den daglige levering af ydelser hos brugerne. Her angiver mellem 84 %
(cheferne) og 49 % (hjemmehjælperne), at Fælles sprog i høj eller meget høj grad
anvendes. Det er her interessant, at den aktørgruppe, der i højest grad udtrykker tvivl
om denne anvendelsesform, er visitationerne, hvor mere end hver femte (22 %) angiver,
at Fælles sprog anvendes i mindre grad eller slet ikke til den daglige levering
af ydelser til brugerne. Dette indikerer en vis skepsis blandt visitatorer overfor, om
hjemmehjælperne nu også fuldt ud efterlever visitationsafgørelsen. En skepsis som
også er kommet til udtryk i interviews med visitatorer i hjemmeplejen.
Blandt de opstillede valgmuligheder er anvendelsen til sammenligning mellem
kommuner den mindst benyttede, hvilket hænger sammen med, at der ikke er udviklet
landsdækkende nøgletal på basis af Fælles sprog, som vi tidligere har været inde
på.
6. Fælles sprogs anvendelse i ældreplejen 193