Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

et system der, på grundlag af de negative erfaringer med tidligere systemers snævre
fokusering, forsøger at anlægge en mere holistisk vinkel er “Balanced Scorecard”. I
Danmark har forskere fra Handelshøjskolen i København udviklet et såkaldt “etisk
regnskab”, der har lignende holistiske ambitioner.
Den overordnede pointe her er imidlertid, at også et mere holistisk orienteret batteri
af operationelle indikatorer vanskeligt kan fange de mere kvalitative og vanskeligt
kvantifi cerbare målsætninger, man måtte have med et givet system. Her er der behov
for en grundlæggende forståelse for og en vilje til efterlevelse af “lovens ånd”.
Hvad har ovenstående med Fælles sprog at gøre? Fælles sprogs ydelseskatalog beskriver
de produkter, som kommunerne leverer til brugerne af ældreplejen. Ydelserne
beskrives på 14 overordnede kategorier og et større antal dertilhørende underkategorier.
Den første af de 14 kategorier, personlig pleje, beskrives eksempelvis med 10
underkategorier. Kategorierne er operationelle i den forstand, at de beskriver nogle
håndgribelige opgaver, som ældreplejen skal løse.
Kategorierne er imidlertid ikke velegnede til at beskrive de mere kvalitative aspekter
ved ældreplejen. I en FOKUS 18 publikation beskriver og diskuterer docent Eigil
Boll Hansen, AKF, forskellige måder at måle kvalitet på, når det drejer sig om bistand
til ældre i eget hjem. På baggrund af en analyse af udvalgt litteratur, gennemgang af
lovgivningen og kommunale casestudier af ældrepleje når han frem til de kvalitetsdimensioner,
der præsenteres i nedenstående tabel (2003, 22).
Tabel 5.1: Kendetegn ved god kvalitet i hjemmeplejen
A. God kvalitet i de konkrete ydelser, fx huslige
aktiviteter, opnås gennem følgende egenskaber
ved den leverede ydelse:
1. Først og fremmest må leveringen af ydelsen
være pålidelig. Det vil sige, at leverandøren
må være troværdig og gøre det, der loves.
2. Brugeren skal opleve kontinuitet i den leverede
ydelse, det vil sige, at
a. ydelsen gives på samme måde fra gang til
gang, og at
b. den samme person går igen.
3. Gode kvalifi kationer hos personalet, hvilket
vil sige, at hjælperne skal være gode til husligt
arbejde, personlig pleje og social omsorg,
og de skal være glade og venlige, vise
hensyn og respekt samt være omhyggelige
og ordentlige.
4. Fleksibilitet i udførelsen af de huslige aktiviteter.
5. Brugerne må have størst mulig kontrol over
de forskellige daglige aktiviteter i hjemmet.
B. God kvalitet i form af livskvalitet, velbefi
ndende, sociale kontakter eller udnyttelse
af egne ressourcer kræver andre egenskaber
ved hjemmeplejen:
1. En god social relation mellem hjælper og
bruger.
2. Hjælperen må kunne leve sig ind i brugernes
situation og følge med i deres liv ved at
vise en interesse uden at snage.
3. Hjælperen må være lydhør over for brugernes
behov og tilpasse hjælpen hertil.
Kilde: Tilpasset fra Eigil Boll Hansen (2003): At yde og at måle god kvalitet på ældreområdet. FO-
KUS publikation.
5. Programteorierne bag Fælles sprog 175