Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

Ofte suppleres der dog med prosatekst for at få nuancerne med. Det er endvidere
vist, hvordan Fælles sprog en del steder suppleres med lokale tilføjelser og ændringer.
Det gælder især for Fælles sprogs ydelseskatalog, hvor over en fjerdedel af kommunerne
har suppleret med nye underkategorier af ydelser.
I de fl este kommuner anvendes Fælles sprog kun til visitation til hjemmeplejen,
men i op imod en tredjedel af kommunerne anvendes det også på træningsområdet
og/eller i hjemmesygeplejen.
For gruppelederne er Fælles sprog et knapt så centralt, men dog vigtigt, redskab i
arbejdet. De modtager i stigende grad visitationsafgørelsen elektronisk via IT-systemet,
og på grundlag heraf udarbejdes arbejdsplaner og kørelister for hjemmehjælperne.
For hjemmehjælperne er Fælles sprog i en del tilfælde et ukendt begreb, hvilket
blandt andet skyldes, at der, i modsætning til gruppeledere og visitatorer, ikke er mange,
der har modtaget undervisning i Fælles sprog. Ikke desto mindre er deres arbejdsplaner
og kørelister udarbejdet med udgangspunkt i visitationsafgørelsen, der er formuleret
i Fælles sprog kategorier fra ydelseskataloget. I den forstand er hjemmehjælpernes
konkrete opgaver formuleret i kategorier fra Fælles sprogs ydelseskatalog.
8.1.3 Hvordan kan man forbedre Fælles Sprog og dets anvendelse i
ældreplejens organisering?
Besvarelsen af overskriftens centrale spørgsmål ligger som en bagvedliggende bestræbelse
i samtlige analyser i de foregående kapitler. Det er på ingen måde et let
spørgsmål at besvare. Der er nemlig en række forskellige forventninger og hensyn som
indimellem er direkte modsatrettede og indimellem bare vanskelige at prioritere.
Vores tilgang til problemstillingen har været begrebet programteori. I kapitel 5
defi nerede vi programteorier som (sæt af mere eller mindre sammenhængende og
udviklede) forestillinger om, hvordan en bestemt intervention (programmet) virker
ind på en bestemt situation og ændrer eller bevarer denne. I deres mest udviklede
form indeholder programteorier tre elementer:
1. Situationsteori: Forestillinger om, hvilke kæder af årsag og virkning der skaber
og fastholder den nuværende situation.
2. Virkningsteori: Forestillinger om, gennem hvilke kæder af årsag og virkning
interventionen/programmet, samt serier af handlinger påvirket af interventionen/
programmet, kan ændre den givne situation til en anden ny situation eller beskytte
den nuværende situation imod forandring.
3. Normativ teori: Begrundelser for at den ændrede eller fastholdte situation er bedre
end den situation, der ville være opstået, hvis man ikke havde interveneret eller
havde interveneret på en anden måde.
Vores problem har imidlertid været, at der ikke eksisterer en fremherskende programteori,
men fl ere forskellige. Vi vil indlede dette afsnit med at forholde os til nogle
udbredte programteorier, således at de generelle præmisser, ud fra hvilke vi vurderer,
om noget er et fremskridt, klarlægges (8.1.3.1).
8. Opdagelser og konklusioner 281