Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

vendes således i høj grad af politikerne til at formulere deres beslutninger om, hvilken
kvalitetsstandard kommunen forpligter sig til at leve op til. Derimod siger de fl este
kvalitetsstandarder ikke så meget om, hvilke funktionsvurderinger der berettiger til
hvilke ydelser, om end det forekommer. I de fl este kommuner overlades beslutningen
om, hvilke funktionsevner der udløser retten til det serviceniveau, som kommunen
har forpligtet sig til at levere, med andre ord til det administrative system og her først
og fremmest til visitatorerne.
6.3.3 Fælles sprogs anvendelse blandt kommunale chefer
Til forskel fra politikerne er cheferne fuldtidsansatte professionelle administratorer
med det overordnede administrative ansvar for det sociale område generelt (socialdirektørerne)
eller for ældreområdet specifi kt (ældrecheferne). Fælles sprog indgår
som sådan som et blandt fl ere redskaber i chefernes daglige arbejde. Dette billede
underbygges af, at fl ertallet af chefer (68 %) erklærer sig helt eller delvist uenige i,
at det ikke er meningen, at Fælles sprog skal anvendes i deres arbejde (chefskemaet
spørgsmål 9f). 83 % af cheferne erklærer sig endvidere helt eller delvist enige i, at
det IT-system, som Fælles sprog er integreret i, udgør et uundværligt arbejdsredskab
i deres daglige arbejde (chefskemaet spørgsmål 22a og b).
Data genereret på basis af Fælles sprog kategorierne kan af cheferne bruges til at
give et billede af udviklingen i kommunens pleje og ikke mindst kommunens behov.
Der er, som drøftet ovenfor, eksempler på, at en række kommuner har udviklet og
bruger nøgletal baseret på Fælles sprog til sammenligning med andre kommuner. Det
fremstår dog udelukkende som muligt i mindre kommunale netværk eller samarbejdsfora.
Generelt er der dog problemer med dataenes pålidelighed i mellemkommunale
sammenligninger.
I den enkelte kommune er det muligt at se antallet og tyngden af brugerne inde
i systemet, dvs. hvilke kategorier af brugere der er sammenlignet med tidligere år.
Ud fra visitationsafgørelserne er det i princippet muligt at vurdere og planlægge, om
organisationen har arbejde svarende til fl ere eller færre medarbejdere. Gennem disse
informationer er det muligt at skabe forståelse for og stille spørgsmål til årsagerne
bag, hvorfor organisationen oplever ændringer eller er presset.
Hvor meget Fælles sprog data egentlig anvendes af socialdirektører og ældrechefer
er dog uklart. En socialdirektør i en kommune, der på mange måder har gået foran
med Fælles sprog og digitalisering, udtaler således i foråret 2003: “Vi bruger det
ikke ret meget, men har i nogle situationer brugt det. Det er noget med, at hvis ikke
dataene bliver lagt ind med den hensigt, at man skal kunne bruge det, så kan man
ikke, uden stort besvær, trække dem ud. Et egentlig udtræksprogram det koster jo.
… når visitationerne bliver lagt ind, så får man dels funktionsvurderingen lagt ind,
men man får også den ydelse, der er bevilget, lagt ind, og det vil sige så kan man gå
ind og trykke på knappen og sige, jamen hvor mange har vi egentlig bevilget bad til.
Det har vi så også gjort nogle gange …”
Citatet illustrerer imidlertid også, at der er tale om nogle systemer under stadig
206 Fælles sprog i ældreplejens organisering