Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

skaber gennemsigtighed på træningsområdet og de komplekse plejeydelser. Endelig
skal oplysninger i Fælles sprog kunne bruges i dialogen med sygehuspersonalet, hvor
der ofte anvendes andre “sprog”. 32
Formålet var således dels en forbedring af det allerede eksisterende sprog, dels en
udbygning med henblik på kommunikationen på nye felter.
Kommunernes Landsforening og projektgruppens foreløbige resultater blev præsenteret
på en konference i marts 2003. Formålet med konferencen var først og fremmest
at informere alle med en interesse i Fælles sprog – primært faglige medarbejdere,
ledere og politikere – om den foreløbige status på Fælles sprog II. Endvidere havde
interessenter mulighed for at drøfte faglige problemstillinger med relation til Fælles
sprog. I månederne efter konferencen fortsatte projektgruppen i samarbejde med Kommunernes
Landsforening og følgegrupperne udviklingsarbejdet, og i juli 2004 kunne
anstrengelsernes endelige resultat præsenteres: “Fælles sprog II. Dokumentation af
afgørelser på det kommunale ældre- og handicapområde”.
Mens Fælles sprog I har vundet stor udbredelse i kommunerne siden introduktionen
i 1998, er der endnu ingen praktiske erfaringer med Fælles sprog II.
Noter
1 Kapitlet bygger på Ringsmose & Hansen (2005), men er i forhold hertil omskrevet og revideret
på en række punkter, ligesom der i denne sammenhæng er lagt relativt større vægt på den nyere
historie. Publikationens strukturelle opbygning er bibeholdt i kapitlet.
2 Inddelingen er inspireret af den engelske historiker Eric Hobsbawm, der har den meget sigende
sondring mellem det lange 19. århundrede 1789-1914, der indkredses af den franske revolution
og 1. verdenskrig, og det korte 20. århundrede 1914-1991, der indkredses af 1. verdenskrig,
Berlinmurens fald og Sovjetunionens senere opløsning (Hobsbawm, 1994).
3 I sit kapitel om problemfasen i policyanalyse citerer Rune Premfors (1989, 48) danskeren Piet
Hein: “At formulere et problem er at løse det”. Denne tendens til, at bestemte formuleringer
af et problem har en tendens til at pege i retning af bestemte typer af løsningsmodeller, sammenfattes
i denne publikation i begrebet “problem-løsningsopfattelser”.
4 Disse to typer af sporafhængige sekvenser analyseres af Mahoney (2000). Selvforstærkende
processer har kendetegn til fælles med det organisationsforskeren James G. March (1991; 1999)
kalder “udbyttende læring” (exploitative learning). Reaktive processer har kendetegn til fælles
med de processer, der ifølge March kan føre til udforskningsfælden.
5 For en typologisering af velfærdsstatsregimer, se Esping-Andersen (1990), Erikson m.fl . (1987),
Kuhnle (2000) samt Klausen (2001). For en oversigt over politologisk og sociologisk forskning
med fokus på de politisk-institutionelle dynamikker bag den skandinaviske velfærdsmodel, se
Green-Pedersen, Klitgaard & Nørgaard (2004). Mens den danske udvikling er gået i retning af
en offentlig opgavevaretagelse, så er opgaverne i de angelsaksiske lande i videre udstrækning
overtaget af markedet (primært gennem forsikringsordninger). I de sydeuropæiske lande er en
relativ stor del af velfærdsopgaverne stadig håndteret af familien.
6 Samspillet mellem baggrund og katalysatorer er udviklet i Petersen (1985).
7 Hermed menes, at øvrigheden vurderer, om man har brug for hjælp, og hvor meget man kan få.
8 Allerede fra 1920’erne eksisterede der dog forskellige typer af husmoderafl øsning på lokalt
niveau. Oftest i privat regi. Et eksempel herpå er Husmoderhjælpens Korps i København fra
1920 (Fuglsang 2000, 2f; Svend Aage Hansen & Ingrid Henriksen 1980, 89f).
9 Klaus Petersen (1998, 147). Det blev samtidigt vedtaget at hæve pensionsalderen gradvist i
2. Ældreomsorgens lange og korte historie i Danmark 71