Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

Tekstboks 7.2: Visitatorernes normative teorier
Visitatorer – normativ teori
1. Det politiske niveau bør tage et synligt ansvar for det kommunale serviceniveau
i hjemmeplejen.
2. Den gode hjemmepleje bør være individualiseret og tilpasset den enkelte klients
særlige behov.
3. Den hensigtsmæssige kommunale visitation bør være ensartet på tværs af kommuneinterne
skel. Den samme borger bør således blive visiteret til ens ydelser
i forskellige lokalområder.
4. Det gode visitationssystem bør tage højde for de usædvanlige klienter – psykisk
syge, alkoholikere, andre misbrugere, klienter med anden etnisk baggrund og
demente. Det skal være muligt at beskrive sådanne klienter med terminologien
i visitationsredskabet.
5. Det velfungerende visitationsredskab bør give mulighed for at beskrive den
enkelte borger på nuanceret vis og inddrager alle relevante facetter i borgerens
samlede livssituation.
6. Visitationsredskabet bør give mulighed for at beskrive borgerens psykiske tilstand
på en hensigtsmæssig måde.
7. Den gode visitationsafgørelse bør ikke alene indeholde information om ydelsesmodtagerens
udviklingspotentiale, men også opstille målsætninger for klientens
færdighedsniveau. Visitationsafgørelsen bør således rumme en ekspliciteret
målformulering.
8. Det er væsentligt, at borgeren selv kommer til orde i visitationssituationen og
tilkendegiver, hvilke problemområder han/hun vægter. Den gode visitationsafgørelse
afspejler således borgerens eget syn på sin situation.
9. Der bør være overensstemmelse mellem den hjælp, hjemmehjælpsmodtageren
er visiteret til, og den ydelse klienten reelt modtager.
10. Der bør være overensstemmelse mellem de midler, kommunerne allokerer til
hjemmeplejen på den ene side, og de ydelser, visitatorerne tildeler klienterne
på den anden side.
11. Den gode hjemmehjælp bør ikke alene være rettet mod at vedligeholde klienternes
livsførelse, men også mod inddragelse og aktivering.
12. Den gode hjemmehjælper bør ikke være for ung og har livserfaring, men bør også
have en faglig ballast, der gør hende/ham i stand til at håndtere de usædvanlige
klienter.
13. Der bør være en hurtig og præcis kommunikation mellem hjemmehjælper og
visitatorer vedrørende klienternes behovsudvikling, hvilket kræver en fælles
sproglig referenceramme.
Kilde: Jørgensen & Hansen, 2005. Der er lavet sproglige opstramninger i forhold til kilden.
I displayet ser vi de normative kriterier, som visitatorerne mener, at Fælles sprog
bør bidrage til at fremme, men vi ser nogle mere generelle normer om ældreplejens
organisering fremført. Displayet er, som tidligere angivet, en kondensering af mange
siders interviewudskrift, og er som sådan godkendt af visitatorerne, der deltog. Her
skal vi imidlertid foretage en yderligere kondensering. Denne er struktureret ud fra
to spørgsmål til den normative teori:
230 Fælles sprog i ældreplejens organisering