Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

7. Øget politisering betyder også større krav til styring, dokumentation og faglig
argumentation. Herudover stilles der krav til standardisering af sammenhængen
mellem plejebehov og plejeydelser.
8. Politikerne opleves at mangle tillid til medarbejderne, herunder særligt i forbindelse
med fejl eller klager i systemet.
9. Kommunikationen mellem de forskellige niveauer opleves som mangelfuld eller
fejlagtig. Der er en utilstrækkelig forståelse for implementeringsproblemer
i forbindelse med organisatoriske forandringer. Kommunikationen opleves som
top-down og med manglende responsivitet.
10. Styringen opleves at stille for specifikke eller detaljerede krav til plejepersonalet.
Det sker uden tidsmæssig kompensation til medarbejderne.
11. Organisatoriske forandringer når ikke at blive implementeret, før der sker nye
ændringer. Der mangler “organisatorisk forankring” af disse ændringer, før nye
initiativer tages.
12. Der forudses problemer i forbindelse med sammenkøring af IT-systemer i forbindelse
med kommunalreformen. Der er bekymring for tildeling af manglende
ressourcer til disse ændringer.
13. Der mangler undervisning og træning i brug af IT-systemer. Ofte mangler der
ressourcer til undervisning og kursusaktivitet.
14. Visitationsafgørelsen og sammenhængen med kategorierne i Fælles sprog er
problematisk i forhold til grupper med særlige behov, for eksempel demente,
alkoholikere, psykisk syge mv.
15. Visitationsafgørelsen opleves som unuanceret i forhold til borgerens foranderlighed.
Visitationsafgørelserne er forskellige mellem visitatorer, og de har svært
ved at håndtere nuancer i borgernes situation.
16. Fokus defineres via ydelseskataloget, og hvis ydelsen ikke er defineret, så tildeles
den ikke.
17. Plejepersonalet oplever sig selv som budbringer af negative afgørelser eller et
lavt serviceniveau i forhold til borgeren. De ser standarden dikteret af en form
for minutstyring og krav om dokumentation fra politisk side, hvor de skal bruge
mange ressourcer på faglig argumentation for deres disponeringer.
18. Der er en risiko for, at hjælperne overser den ældres signaler eller opgiver den
“sunde fornuft”, hvis de fokuserer for meget på, hvad der er defineret på arbejdsplanen,
og hvad der skal leveres. Der er en række eksempler på kommuner
med “stærkt styrende” IT-systemer.
19. Der opleves faglig utilfredshed, når arbejdsplanen og minutdisponeringen er i
konflikt med det faglige skøn eller fleksibiliteten.
20. Der opleves en øget fysisk nedslidning af medarbejderne, i takt med at borgerne
i systemet er mere fysisk krævende.
21. Der er problemer i forhold til mange medarbejderes manglende skriftlighed.
22. Et hovedproblem er rekruttering af personale, der både fagligt og mentalt er parate
til organisatorisk forandring og arbejdshverdagen inden for hjemmeplejen.
23. Jobbet opleves at have lav status i medierne, hvorfor rekruttering er besværliggjort
og følgelig påvirker niveauet af kompetencer blandt nye medarbejdere.
Kilde: Jørgensen & Hansen, 2005. Der er lavet sproglige opstramninger i forhold til kilden.
Kondenseringen af gruppeledernes situationsteori er struktureret ud fra to spørgsmål
til situationsteorierne:
7. Programteoretisk interessentevaluering af Fælles sprog 241