Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

overholdelse af visitationsafgørelse og fl eksibel tilpasning til ønsker og varierende
behov, som blev analyseret i kapitel 4, er fremtrædende hos alle tre aktørgrupper.
Undersøgelsen tyder således på, at alle tre aktørgrupper oplever at leve med det dilemma,
som er skitseret tydeligst i socialdirektørernes situationsteori: politikerne og
befolkningen vil både på den ene side have effektivitet, dokumentation, af at løfter
holdes, samt af at der leveres værdi for skattekronerne og på den anden side have
stor fl eksibilitet og autonome hjemmehjælpere. I denne balancegang er der dog nok
en tendens til, at gruppelederne mener, der lægges alt for meget vægt på kontrol og
for lidt på fl eksibilitet, mens socialdirektørerne er mere tilbøjelige til at se de positive
sider ved kontrolsystemerne.
For det tredje er der i de tre aktørgrupper enighed om, at Fælles sprog, i sammenhæng
med udviklingen af IT-systemerne og indførelsen af en central visitationsenhed,
primært fremmer den ene side i ovenstående balancegang. Fælles sprog bidrager til
effektivitet, dokumentation af at løfterne holdes, og af at der leveres værdi for skattekronerne,
mens Fælles sprog ikke bidrager til øget fl eksibilitet – den må sikres på
anden vis – eksempelvis gennem en styrkelse af medarbejdernes faglige selvværd og
mod til at turde træffe selvstændige faglige beslutninger.
For det fjerde fremhæves der i alle tre grupper en glæde ved bedre at kunne dokumentere,
hvilke ydelser der leveres inden for hjemmeplejen. Det har været en kilde
til frustration, at man ikke klart kunne gøre præcist rede for, hvad pengene blev brugt
til, og hvilke konsekvenser det ville få, hvis man fi k en million mere eller mindre.
For det femte er der enighed om, at Fælles sprog, sammen med IT-systemerne og
en række andre tiltag, har bidraget til at skabe større sammenhænge mellem servicelov,
kvalitetsstandarder, visitationsafgørelse og faktisk udført hjemmepleje. Denne større
sammenhæng ses som et klart fremskridt i ældreplejens organisering.
7.5.1.2 Hvilke ulemper ved Fælles sprogs nuværende funktionsmåde
fremhæves af alle tre grupper?
Først og fremmest er alle tre grupper enige om, at Fælles sprog ikke er særligt velegnet
til gruppen af komplekse ældre, der af den ene eller anden årsag er lidt specielle.
Fælles sprog fungerer bedst til det store fl ertal af ældre, der er relativt “lette” og i en
eller anden forstand tilhører normalgruppen. Gruppen af komplekse ældre vurderes i
øvrigt at vokse i disse år, hvilket forstærker problemet. Det betyder blandt andet, at
Fælles sprog kun anvendes i begrænset omfang på plejehjem og i beskyttede boliger. I
relation hertil må det være relevant at bemærke, at funktionsevnebeskrivelserne i såvel
Norge som England (se kapitel 3) har betydeligt fl ere kategorier end i Fælles sprog.
For det andet er der også i alle tre grupper en opmærksomhed på, at Fælles sprog
ikke er særligt velegnet til visitering til aktiv pleje, såsom trænings- og hjælpemiddeldelen
af ældreplejen. Der er behov for en opprioritering af kategorier til beskrivelse
af de aktive elementer i ældreplejen. Her tænkes ikke kun på træningsdelen, men
også på “guidning” (hjælp til selvhjælp) i hverdagssituationer, der kan opfattes som
en slags vedligeholdelsestræning udført af den enkelte hjemmehjælper.
For det tredje er der i de tre brugergrupper enighed om, at Fælles sprog, i sam-
7. Programteoretisk interessentevaluering af Fælles sprog 269