Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

gennem en styrkelse af medarbejdernes faglige selvværd og mod til at turde træffe
selvstændige faglige beslutninger.
For det fjerde fremhæves der i alle tre grupper en glæde ved bedre at kunne dokumentere,
hvilke ydelser der leveres inden for hjemmeplejen. Det har været en kilde
til frustration, at man ikke klart kunne gøre præcist rede for, hvad pengene blev brugt
til, og hvilke konsekvenser det ville få, hvis man fi k en million mere eller mindre.
For det femte er der enighed om, at Fælles sprog, sammen med IT-systemerne og
en række andre tiltag, har bidraget til at skabe større sammenhænge mellem servicelov,
kvalitetsstandarder, visitationsafgørelse og faktisk udført hjemmepleje. Denne større
sammenhæng ses som et klart fremskridt i ældreplejens organisering.
Alle ovenstående fem punkter er visitatorer, gruppeledere og socialdirektører enige
om.
Ulemper ved Fælles sprogs nuværende funktionsmåde
Fælles sprog er ikke særligt velegnet til gruppen af komplekse ældre, der af den ene
eller anden årsag er lidt specielle. Fælles sprog fungerer bedst til det store fl ertal
af ældre, der er relativt “lette” og i en eller anden forstand tilhører normalgruppen.
Gruppen af komplekse ældre vurderes i øvrigt at vokse i disse år, hvilket forstærker
problemet. Det betyder blandt andet, at Fælles sprog kun anvendes i begrænset omfang
på plejehjem og i beskyttede boliger. I relation hertil må det være relevant at
bemærke, at funktionsevnebeskrivelserne i såvel Norge som England (se kapitel 3)
har betydeligt fl ere kategorier end i Fælles sprog.
For det andet er Fælles sprog ikke særligt velegnet til visitering til aktiv pleje, såsom
trænings- og hjælpemiddeldelen af ældreplejen. Der er behov for en opprioritering
af kategorier til beskrivelse af de aktive elementer i ældreplejen. Her tænkes ikke kun
på træningsdelen, men også på “guidning” (hjælp til selvhjælp) i hverdagssituationer,
der kan opfattes som en slags vedligeholdelsestræning udført af den enkelte hjemmehjælper.
For det tredje har Fælles sprog, i sammenhæng med IT-systemernes indførelse og
andre styringstiltag, medført, at der lægges beslag på fl ere ressourcer til administration
end tidligere. Den styrkede dokumentation og kontrol har således ikke været gratis.
Alle ovenstående tre ulemper er de tre grupper enige om.
Positioner, der indtages af en eller to grupper, uden at det modsiges af de andre
Først og fremmest springer socialdirektørernes interesse for Fælles sprogs mulighed
for at bidrage til ledelsesinformationssystemet i kommunen i øjnene. Det handler
både om en bedre intern styring, og om mulighederne for i fremtiden at anvende
Fælles sprog data til mellemkommunale sammenligninger. Her er der imidlertid ikke
enighed blandt socialdirektørerne. Nogle mener, at Fælles sprog først og fremmest
er et visitationsredskab, som ikke er velegnet til ledelsesinformation, mens andre
mener at have gavn af oplysninger genereret på grundlag af Fælles sprog data i deres
ledelsesarbejde. I de kommuner, hvor dette er tilfældet, anvendes data om generelle
284 Fælles sprog i ældreplejens organisering