Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

i praksis. Man får så at sige nogle exit-muligheder (Hirschman 1970), som man ikke
har med et enkelt system. Et generelt problem vedrørende kategoriseringssystemer
til visitation synes således at være, at der ikke er enighed blandt professionelle og
eksperter om, hvilke systemer der fungerer bedst. I en sådan situation er der en vis
risiko ved at investere alle ressourcer i et system, således som man har gjort i Norge
og til dels også i Danmark. Man har ikke de exit-muligheder, som fl ere konkurrerende
systemer giver. 34
Ad 2) For det andet er der et bredere fokus på, hvilke ydelser der inkluderes i kategoriseringssystemerne
i Norge og særligt i England, som vi har set ovenfor. Dette
medfører, at den detaljerede beskrivelse af, hvilke ydelser der leveres i hjemmeplejen,
er vanskelig at praktisere, da systemet i så fald bliver for komplekst. I Norge og
England indebærer visitationen således en mindre detaljeret beslutning om, hvad der
skal leveres. Til gengæld inkluderes en bredere vifte af serviceydelser i visitationsprocessen.
I Danmark er Fælles sprog primært udviklet med henblik på visitation til
hjemmeplejen.
I Norge er intensionen med IPLOS (Individbaseret Pleie- og OmsorgsSystem) ikke
kun at visitere til hjemmehjælp, men til en bredere vifte af kommunal service over for
alle voksne borgere både i eget hjem og på kommunale institutioner. 35 Samtidig med
det bredere fokus med inkluderingen af ydelser, der ikke beskrives i Fælles sprog, er
ydelsesdelen mindre detaljeret med færre kategorier. Af de 23 variable på ydelsessiden
i IPLOS bruges halvdelen til registreringer af ydelser, der ikke i Danmark henregnes
til hjemmehjælp. 36 (Social- og helsedirektoratet 2003a; Social- og helsedirektoratet
2003b). I det norske IPLOS har man derfor en langt mindre detaljeret beskrivelse
af de enkelte ydelser, og dermed en mindre detaljeret styring af leverandørerne via
visitationsafgørelsen.
Dette gælder i endnu højere grad i England. I det nationale “Current Summary
Record” er der 30 forskellige mulige registreringer, hvor det kan registreres, at støtte/
service bliver leveret, at støtte/service er ikke afgjort, støtte/service ikke bliver leveret,
eller at det ikke vides, om støtte/service leveres. Her registreres der ikke detaljer om
hjemmehjælp. Registreringen omfatter en bredere vifte af service, end den gør i Fælles
sprog og IPLOS. Det registreres, om der leveres hjælp fra uformelle plejere, alle
former for hjemmehjælp, hjemmesygepleje, hjælpemidler, fysioterapi, service fra en
talepædagog, ergoterapi, diætist, tandlæge, psykoterapi, rådgivning, forskellige former
for dagsophold, transport og pleje på plejehjem eller hospital. Det er tydeligt, at det
er målet at registrere alle former for personlig service, en ældre person kan modtage
i det engelske velfærdssystem.
Der synes i nogen grad at være tale om et trade-off her mellem på den ene side en
visitationsproces, som fastlægger detaljer for, hvad der skal leveres på nogle få områder,
som hjemmeplejen i Danmark, og på den anden side en visitationsproces, som
fastlægger de fl este kommunale ydelser, som i Norge, eller i princippet alle offentlige
velfærdsydelser, som i England, men som derfor også må være mindre detaljeret i
fastlæggelsen af leverandørernes opgaver. Eftersom udviklingen i Danmark i øjeblik-
118 Fælles sprog i ældreplejens organisering