Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

med at sammenligne disse dimensioner har været at perspektivere ældreplejens organisering
i Danmark.
Vi har undervejs i analyserne været inde på mange, efter vor opfattelse, spændende
og interessante kontraster mellem de forskellige måder at organisere og tilvejebringe
samfundets ældreomsorg på. Vi vil her i en afsluttende perspektivering særligt
fremhæve tre forhold, som det, i vore øjne, er vigtige at have i erindring i de videre
analyser af Fælles sprog og ældreplejens organisering i Danmark. De tre forhold kan
formuleres i punktform:
1 Ældreomsorgens organisering og levering som en udfordring for den danske
velfærdsstat
2 Arbejdsdelingen mellem uformel og formel ældreomsorg (ældrepleje)
3 Prioriteringen mellem forskellige formål med kategoriseringssystemerne i ældreplejen
Ad 1) Vi har i indledningen til dette kapitel redegjort for, hvorledes den voksende andel
af ældre i befolkningen er en problemstilling, der er på dagsordenen i mange lande.
Ud fra en demografi sk betragtning så vi i afsnit 3.3.1, at der synes at være tale om et
globalt fænomen, som dog er mest fremtrædende i OECD-landene i de kommende
årtier. Vi så, at Danmark, ud fra en sammenligning af demografi og betalingsevne,
ikke er blandt de lande, hvor problemet er størst. Vi så imidlertid også, i afsnit 3.3.2
og 3.3.3, at der eksisterer en særlig nordisk model, hvor staten har det juridiske ansvar
for de ældre, og hvor en relativt stor del af udgifterne til ældrepleje fi nansieres via
skattebetaling. De nordiske lande er således klart topscorere blandt OECD-landene,
hvad angår den andel af BNP, der går til offentlige udgifter til service rettet mod
ældre og handicappede (se tabel 3.2, indikator 1).
I forbindelse med den danske velfærdskommissions arbejde foregår der i disse år
en debat om, hvor vidt den stigende andel af ældre i befolkningen udgør et problem
for fremtidens velfærdsstat og om dette problems omfang. En del af denne debat har
fokuseret på fi nansieringen af fremtidens pensioner. Jørgen Goul Andersen og Bent
Greve argumenterer eksempelvis for, at den omlægning, der er sket af fi nansieringen
af pensionsordningerne i Danmark over de seneste 20 år, medfører, at der ikke er
noget nævneværdigt problem – at størsteparten af fremtidens pensionister vil være
nettobidragsydere til fi nansieringen af fremtidens velfærdsstat (Goul Andersen &
Greve 2004; Goul Andersen 2004).
I bogen “13 udfordringer til den danske velfærdsstat” drøfter Jørn Henrik Petersen
& Jesper Jespersen ligeledes problemstillingen (Petersen & Jespersen 2004, 183-199)
om end ud fra en lidt anden vinkel. De er enige om, at Danmark, ud fra en realistisk
vurdering af fremtidige scenarier for økonomisk vækst, næppe vil have problemer
med at fi nansiere fremtidens udgifter til ældreomsorg. Problemstillingen er primært
knyttet til fordelings- og skattepolitik. Her er de uenige. Hvis man, som Jørn Henrik
Petersen, ser det som et problem med det høje danske skattetryk, vil ældreomsorgen
i fremtiden skulle fi nansieres på en anden måde. Jesper Jespersen lægger vægt på,
122 Fælles sprog i ældreplejens organisering