Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

af Fælles sprog II i mange kommuner, hvis de vælger at bruge det, først vil gå i gang
efter de kommende kommunesammenlægninger.
Med henblik på at sikre kontakten mellem de to projekter har projektlederen for
KL’s Fælles sprog II projekt, Mette Vinther Poulsen, været tilknyttet undersøgelsens
faglige baggrundsgruppe, ligesom denne undersøgelses projektleder, Morten Balle
Hansen, har deltaget i enkelte møder i relation til Fælles sprog II projektet.
Fælles sprog II projektet har naturligvis haft en vis indfl ydelse på undersøgelsen
af Fælles sprog I, sådan som det tager sig ud og anvendes i de danske kommuner
ved indgangen til 2005. For det første har det betydet, at vi i undersøgelsen har
lagt mere vægt på generelle problemstillinger knyttet til dette og lignende systemer.
Disse problemstillinger, vurderer vi, også i høj grad vil være relevante for et
eventuelt fremtidigt Fælles sprog II. For det andet har vi fokuseret undersøgelsen
mere på samspillet mellem Fælles sprog og ældreplejens organisering og virkemåde,
end vi oprindeligt havde planlagt, mens vi er gået mindre ind i overvejelser om de
konkrete kategoriers hensigtsmæssighed end oprindeligt planlagt. For det tredje
har vi imidlertid også lagt vægt på, at dette projekt skulle holdes klart adskilt fra
udviklingen af Fælles sprog II. Det har været vigtigt for undersøgelsens legitimitet,
at den også skal kunne danne grundlag for en eventuel kritik og drøftelse af fordele
og ulemper ved Fælles sprog II. En sådan kritik er ikke en del af undersøgelsens
kommissorium, og vi har således ingen forpligtelser til at forholde os til Fælles
sprog II. Eftersom Fælles sprog II endnu ikke har været implementeret i ældreplejens
praksis, har eksempler på Fælles sprog II heller ikke kunnet indgå i de empiriske
undersøgelser. Ikke desto mindre har mange af undersøgelsens resultater relevans for
Fælles sprog II. Vi vil derfor i det afsluttende kapitel 9 drøfte, hvilke konsekvenser
denne undersøgelse har for en vurdering af fordele og ulemper ved og udviklingspotentialet
i Fælles sprog II.
1.4 Undersøgelsens teoretiske tilgange 6
Undervejs i denne bogs kapitler udvikles forskellige begreber og modeller til brug
for analyserne i det pågældende kapitel. Der er imidlertid en mere generel forståelsesramme,
som har præget undersøgelsen, og som også præger de fl este af bogens
kapitler, ligesom der er nogle modeller og begreber, der går igen i mange af kapitlerne.
Det er denne overordnede forståelsesramme og nogle af de gennemgående begreber
og modeller, der redegøres kort for i dette afsnit.
1.4.1 Undersøgelsens overordnede forståelsesramme
På et overordnet generelt abstraktionsniveau opfattes og analyseres ældreplejens organisering,
og Fælles sprogs indvirkning herpå, ud fra fem begreber og deres indbyrdes
relationer: 7 kontekst, strukturer, processer, resultater og erkendelsesinteresse.
1. Introduktion til undersøgelsen 27