Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

II. På hvilke punkter virker Fælles sprog uhensigtsmæssigt?
1. Problemer med pålideligheden af data genereret på basis af Fælles sprog kategorier
i mellemkommunale sammenligninger
2. Fælles sprog er ikke så velegnet til komplicerede brugere med særlige behov, hvor
problemerne hyppigt skifter fra dag til dag, eller med relativt korte tidsintervaller.
Det anvendes derfor ikke så meget på plejehjem og i plejeboliger
3. Fælles sprog sikrer nok en bedre dokumentation i forhold til klagesager, men
systemet lægger også beslag på en del administrative ressourcer
4. Visitationsafgørelserne, formuleret i Fælles sprog kategorier, er vanskelige for
brugerne at forstå
5. Fælles Sprog er ikke så velegnet til at visitere til aktiv pleje, såsom trænings- og
hjælpemiddeldelen
Socialdirektørernes virkningsteorier om Fælles sprog kan således sammenfattes i otte
punkter om dets virkning, og fem punkter, hvor det virker uhensigtsmæssigt.
7.3.2 Socialdirektørernes normative teorier
I tekstboks 7.10 gengives de normative teorier, som socialdirektørerne har givet udtryk
for i fokusgruppeinterviewene. For socialdirektørerne vedrører det, hvordan det er
muligt at forbedre Fælles sprog og dets anvendelse i kommunerne. Der er inddraget
en række forbedringsforslag til Fælles sprog samt en række forskellige normative
forhold.
Tekstboks 7.10: Socialdirektørernes normative teorier
Socialdirektører – normativ teori
1. Normer om effektivitet, retssikkerhed og dokumentation er og skal være styrende
i organiseringen og styringen af ældreområdet.
2. Der skal være overensstemmelse mellem politiske beslutninger (kvalitetsstandarder),
visitationsafgørelser og faktisk leverede ydelser.
3. Der bør ikke være forskel på plejen i kommunernes forskellige distrikter. Plejen
skal udføre standardiserede og entydige afgørelser, som følger serviceloven. Plejen
skal følge kommunens kvalitetsstandarder og sikre brugernes retssikkerhed i både
visitationsafgørelsen og leveringen af plejeydelsen.
4. Visitationen skal sikre, at brugerne visiteres efter behov. Brugere, som modtager
hjælp, skal også være dem, som har de største plejebehov. Hvis borgerne i samme
kommunen har samme behov, så skal de have samme ydelse.
5. De forskellige medarbejdergrupper skal leve op til deres faglige ansvar og turde
træffe faglige beslutninger. De bør være opmærksomme og kunne agere på akutte
behov, som måske går ud over den visiterede pleje. De ønsker en form for faglig
frihed eller fleksibilitet under ansvar, hvor ansvaret handler om at finde en balance
mellem plejefaglighed og lovens rammer.
6. Det er nødvendigt at forbedre grundlaget for dokumentation af, hvad det er,
de forskellige faggrupper laver på ældreområdet. Det vil for eksempel sige
248 Fælles sprog i ældreplejens organisering