Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

& Fridberg 1998; Rostgaard 2004). Der har også været rettet forskellige former for
kritik mod modellerne (se Olsen & Hansen 2005 for en uddybning). Den væsentligste
kritik i denne sammenhæng er, at modellerne har en tendens til at give et statisk
øjebliksbillede og vanskeligt kan anvendes til at analysere dynamikken i velfærdsstaternes
udviklingsproces.
Når der fokuseres på service alene, frem for service og sociale sikringsordninger
af økonomisk art, vil familiens rolle i velfærdsproduktionen fremstå som mere
fremtrædende. Det skyldes, at den uformelle ældreomsorg skønnes at have et større
omfang end den formelle ældreomsorg (ældreplejen) i de fl este lande (Daatland 2001,
19; Leichsenring & Alaszewski 2004, 58; Szebehely 2003, 48).
Esping-Andersens opdeling i stat, marked og familie er her tilpasset sigtet i denne
undersøgelse således, at der frem for familie vil blive brugt begrebet civilsamfund,
som giver mulighed for at skelne mellem forskellige aktører fra civilsamfundet
både familier og organisationer med en nonprofi tmålsætning. Dette kan synliggøre
den relativt store rolle, sidstnævnte aktørgruppe har for produktionen af hjemmepleje.
Begrebet stat anvendes synonymt med den offentlige sektor. For ældreplejens
udførelse og til dels også organisering er der tale om en kommunal opgave i de
fl este lande, men sådanne fi nere nuancer rummer tredelingen ikke mulighed for at
beskrive.
3.2.3 Ældreplejens fi nansiering, organisering og levering
Esping-Andersens regimemodeller sondrer mellem forskellige sektorer i samfundet,
men går ikke nærmere ind i spørgsmålet om, hvad det egentlig vil sige at varetage
produktionen af velfærdsydelser. Hvilke opgaver indgår egentlig i forbindelse
med varetagelsen af samfundets ældreomsorg? Spørgsmålet kan opdeles i tre underspørgsmål,
der danner grundlag for tre væsentlige sondringer mellem forskellige
velfærdsregimer: Hvem betaler (fi nansierer) for ældreomsorgen? Hvem organiserer
ældreomsorgen? Hvem udfører (leverer) ældreomsorgen? Produktionen af ældrepleje
kan således anskues som bestående af tre dele: fi nansiering, organisering og levering
(Kristensen 1984; Savas 1987). Denne opdeling giver mulighed for at klargøre de
enkelte sektorers samspil i de forskellige lande. I de fl este lande spiller fl ere sektorer
sammen i produktionen af service over for de ældre.
Sondringen mellem fi n a n sier i ng, organisering og levering af serviceydelser gør
det muligt at differentiere mellem forskellige grader af offentlig opgavevaretagelse.
En opgave kan siges at være helt privatiseret, når både fi nansiering, organisering og
levering varetages af private virksomheder. En opgave kan siges at være fuldstændig
offentlig, når det omvendte er tilfældet (Savas 1987; Rothstein 1998). Eksempelvis
vedrører meget af privatiseringsdiskussionen i den danske offentlige sektor leveringen
af serviceydelser, mens de andre funktioner sjældent berøres. Sondringen opfanger
nogle typiske funktionsmæssige grænsedragninger mellem de forskellige sektorers
opgaver i de forskellige landes produktion af hjemmepleje.
Med hensyn til organiseringen af ældrepleje vil vi eksempelvis senere se, at denne,
3. En komparativ analyse af ældreomsorgens organisering 79