Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

ministerier. På lokalt plan skiller Finland sig ud som det eneste land, hvor social- og
sundhedsopgaver administreres inden for samme organisatoriske enhed. Danmark
er således det eneste af de seks lande med en gennemført adskillelse af social- og
sundhedsopgaver på såvel centralt som decentralt niveau, mens Finland omvendt
er det eneste land, hvor social- og sundhedsopgaver administreres inden for samme
organisatoriske enhed på såvel nationalt som lokalt niveau. På decentralt niveau har
Danmark og Sverige strukturer, der ligner hinanden. Norge har fra 2002 indført et
statsstyret sygehusvæsen, der minder om Storbritanniens. I Storbritannien har man
imidlertid et omfattende privat sygehusvæsen ved siden af det offentlige, hvilket
ikke er tilfældet i Norge. I Holland er leverandører inden for såvel sygehusvæsen
som ældrepleje for hovedpartens vedkommende kendetegnet ved at være en form for
nonprofi torganisationer eller selvejende institutioner.
Der er, i fem af de seks lande, en form for adskillelse i en bestiller eller myndighedsenhed
og en udfører- eller leverandørenhed inden for ældreplejen. I Holland
og England er dette en følge af en klar økonomisk adskillelse af de to funktioner. I
de nordiske lande er denne adskillelse indført ved lov i Danmark fra 2003. Der er
dog næppe endnu tale om klar økonomisk adskillelse af de to funktioner i Danmark,
selvom der arbejdes i den retning. Bestiller-udfører-modeller har en vis udbredelse
i Sverige og Norge, men det er op til den enkelte kommune, om man ønsker at anvende
en sådan model. I Finland har denne undersøgelse ikke afdækket tegn på en
klar organisatorisk adskillelse af bestiller- og udføreropgaven.
I alle seks lande dækker den offentlige sektor hovedparten af udgifterne til hjemmepleje,
men Danmark er det eneste af de seks lande, som ikke har en form for brugerbetaling
af den varige hjælp. I de øvrige lande dækker brugerbetalingen 10-20 %
af udgifterne til hjemmeplejen. De nærmere kriterier for, hvem der skal betale hvor
meget, varierer en del.
I alle seks lande indgår en vurdering af den ældre brugers funktionsevne og samleverens
mulighed for at kompensere herfor i kriterierne for tildelingen af hjemmepleje.
I Finland og England kan andre pårørende endvidere indgå i vurderingen, mens dette
ikke er tilfældet i Danmark, Sverige og Holland.
I Danmark, Norge og Sverige er visitationen kendetegnet ved, at der gennemføres
hjemmebesøg og ved skriftlig dokumentation af visitationsafgørelsen. Det er også
tilfældet i England og Finland, hvor hjemmebesøg dog udelades oftere. I Norge har
vi ikke kunnet afdække en dokumentation af praksis. I Danmark og England har man
krav på en visitation, hvilket sandsynligvis også er tilfældet i de øvrige lande.
Endelig er der forskel på den uddannelsesmæssige baggrund, som visitatorerne
har. I Danmark er de fl este visitatorer uddannet som sygeplejersker. I England har de
fl este en slags socialrådgiver (social worker) uddannelse. I Finland er visitatorerne
ofte ledere inden for hjemmeplejen, mens hjemmehjælperne nogle gange selv laver
visitationen i Norge.
3. En komparativ analyse af ældreomsorgens organisering 115