Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

Tekstboks 4.1: Syv kendetegn ved Fælles sprog som standard
Syv kendetegn ved Fælles sprog som standard
1. Organisationen bag Fælles sprog, Kommunernes Landsforening, har først og fremmest
udviklet og lavet kampagner for udbredelsen af Fælles sprog. Organisationen ser
det ikke som sin opgave at kontrollere, at Fælles sprog anvendes på en ensartet måde
2. Fælles sprog er under stadig kritik og forandring. Den er meget langt fra at være en
fast og uforanderlig standard, der tages for givet
3. Fælles sprog er formuleret som en national standard til anvendelse i Danmark. Der
er ikke gjort forsøg på at internationalisere den. I Fælles sprog II har man dog anvendt
den globale standard ICF* som grundstruktur i funktionsvurderingen, men der er stadig
tale om en unik dansk standard
4. Behov og ydelser kvantificeres i Fælles sprog i henholdsvis funktionsniveau og
tid
5. En manglende præcision i afgrænsningen af de forskellige kategorier ved Fælles
sprog I medfører, sammen med den manglende kontrol og erfaringsopsamling på tværs
af kommuner, at der må forventes betydelige mellemkommunale forskelle i det præcise
indhold i de forskellige kategorier. Dette forstærkes af den sparsomme anvendelse af
data frembragt ved hjælp af Fælles sprog til mellemkommunale sammenligninger, som
fremgår af analyserne i kapitel 6
6. Fælles sprog I anvendes i 8 ud af 10 IT-systemer i den kommunale ældrepleje, hvilket
medfører, at det for mange kommuner har været en forudsætning for at indføre IT
7. Fælles sprog er kendetegnet ved en fleksibilitet, der gør, at man kan tilføje og fjerne
kategorier og underkategorier, hvilket en del kommuner har gjort
* ICF står for “International Classification of Functioning, Disability and Health” se
http://www3.who.int/icf/
4.3 Individualisering
Den anden hovedtendens, som vi indledte dette kapitel med at fremhæve, er tendensen
til at individualisere den offentlige sektors ydelser. Hermed menes i denne sammenhæng
en tendens til at gå bort fra masseproducerede ensartede ydelser og i retning
af mere individuelt tilpassede ydelser i den offentlige sektor. Begrebet er således i
familie, men ikke identisk, med det sociologiske individualiseringsbegreb.
I den sociologiske tradition er begrebet individualisering blevet anvendt til at betegne
den store samfundsmæssige proces, der indebærer en nedbrydning af individets
traditionelle bånd til familie, klasse og fællesskaber, men også dannelsen af individet
som social enhed med bestemte rettigheder og ansvar. Individualiseringsprocessens
4. Standardisering og individualisering – et paradoks? 135