Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

demografi ske og arbejdsmarkedsmæssige rammebetingelser samt udviklingen i de
væsentligste konfi gurationer af problem-løsningsopfattelser. Endelig rummer fremstillingen
afslutningsvis en beskrivende analyse af Fælles sprog katalogets tilblivelse,
implementering og videreudvikling.
2.1.1 Begrebet sporafhængighed
Analysen af ældreomsorgens udvikling i Danmark er inspireret af begrebet sporafhængighed.
Grundtanken i sporafhængighed er, at historien har betydning for nutiden
og fremtiden (Mahoney 2000, Pierson 2000).
Et indlysende og banalt eksempel på historiens betydning for nutid og fremtid
er, at den gæld, Danmark har stiftet i fortiden, binder fremtidige skatteydere i årene
fremover. De værdier i form af kompetencer og materiel, som vi har fået for de lånte
penge, giver os imidlertid også nogle muligheder, som vi ikke havde haft, hvis disse
beslutninger ikke var blevet truffet.
Et andet eksempel er kommunalreformen i 1970 og de omfattende investeringer i
opbygning af lokal og regional ekspertise, der fulgte i dens kølvand. Det var i denne
kommunale politisk-administrative kontekst, at hjemmeplejen, og i det hele taget
det meste af ældreplejen, blev organiseret. Det er her, erfaringerne med ældreplejens
organisering primært er gjort, og her kompetencerne er bygget op.
Et tredje eksempel er Estrups socialreform fra 1891, som defi nerer startpunktet for
vores historisk deskriptive analyse nedenfor. I denne “lov om alderdomsunderstøttelse
til værdige trængende uden for fattigvæsenet” stadfæstes for første gang en række
principper, som kommer til at virke normsættende for den fremtidige lovgivning
på ældreområdet. Blandt andet bliver alder her for første gang valgt som eksplicit
tildelingskriterium, og man vælger en skattefi nansieret model, til forskel fra den
forsikringsfi nansiering, Bismarck i 1880’erne havde indført i Tyskland.
De tre enkelttilfælde ovenfor er eksempler på formative øjeblikke. Det vil for det
første sige situationer, hvor der kan udlægges forskellige spor. Man (beslutningstagerne,
organisationen, samfundet, individet) er altså i en reel valgsituation, hvor man
ikke er tvunget til at følge eller udlægge et bestemt spor, men har mulighed for at
gå fl ere veje. For det andet vil de spor, der udlægges i det formative øjeblik, på den
anden side reelt defi nere en række bindinger og muligheder langt frem i tiden. Det
vil, i hvert fald inden for en overskuelig fremtid, være yderst omkostningsfuldt at
forlade det spor, der er udlagt i det formative øjeblik.
I denne fremstillings forståelse af begrebet sporafhængighed vil vi, inspireret af
James Mahoney (2000, 510-511, se også Pierson 2000), fremhæve tre defi nerende
kendetegn ved begrebet. For det første involverer sporafhængige analyser studiet af
relativt kausale processer, som er meget påvirket af formative øjeblikke i en tidlig fase
af en historisk kæde af begivenheder. For det andet er disse formative øjeblikke, som
angivet ovenfor, netop kendetegnet ved ikke at være determineret af endnu tidligere
begivenheder eller initiale betingelser. Man kan altså ikke forudsige det endelige
resultat af processen ud fra bestemte initiale betingelser. Når, for det tredje, disse
44 Fælles sprog i ældreplejens organisering