Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

i langt de fl este lande, er helt igennem varetaget af den offentlige sektor. I nogle
lande er ansvaret mere eller mindre decentralt i en kommunemodel, i andre lande i
en regional enhed eller i forbindelse med administrationen af en forsikringsordning
som i Holland.
Ved fi n a n sier i ngen af ældrepleje anvendes tre typer af fi nansiering: skattebaserede
ordninger, forsikringsordninger og brugerbetaling. Den skattebaserede fi nansiering
vil typisk være en blanding mellem skatter opkrævet på nationalt og lokalt niveau.
Forsikringsordninger kan være universelle nationale, som i Holland, eller ligge hos
private fi rmaer, som i Frankrig (Rostgaard & Fridberg 1998, 297-302, 463-466).
Brugerbetaling er udbredt i stort set alle lande bortset fra i Danmark, hvor kun den
midlertidige hjemmepleje er delvist brugerfi nansieret. Der er en del forskelle i, hvor
omfattende brugerbetaling er, og hvad der afgør dens størrelse. Brugerbetalingen
kan være ens for alle eller være gradueret på forskellig vis. I graduerede modeller
kan både den ældres egen indkomst og deres voksne børns indkomst blive taget i
betragtning.
Det er dog i relation til levering af ældreomsorg, der er de største forskelle mellem
landene. Typisk er der et miks af forskellige leverandørtyper, hvor der kan være tale
om pårørende til den ældre, personer som den ældre selv har ansat, private virksomheder,
nonprofi torganisationer, hvor arbejdet udføres af frivillige eller professionelt
personale, og offentlige leverandørenheder.
3.2.4 Ældreplejen som en styringskæde bestående af organisatoriske
enheder
Som nævnt i indledningen vil en håndfuld lande blive udvalgt til en nærmere sammenligning
på nogle organisatoriske aspekter. Her tænkes på de processer, der foregår
i forhold til produktionen af ældrepleje i de konkrete decentrale offentlige myndigheder,
som har ansvaret for hjemmeplejen, og de forskellige leverandørenheder, som
er knyttet til disse offentlige organisatoriske enheder. 7
Anlægger man et formelt hierarkisk perspektiv på produktionen af ældrepleje i
et land, kan systemet beskrives som en styringskæde, hvor lovgivningsmæssige og
fi nansielle rammer igennem en kæde af beslutninger materialiserer sig i faktisk leveret
hjemmepleje. 8 I en sådan model udgør beslutninger på de højere niveauer nogle
rammer for niveauerne nedenunder. Den nationale lovgivning fastlægger en ramme
for beslutninger om ældreplejen på lokalt niveau. Politiske og administrative beslutninger
om prioriteringer inden for ældreplejen på decentralt niveau danner rammen
for den visitationsproces, som munder ud i en beslutning om tildeling af hjemmepleje.
Visitationsbeslutningen danner ramme for organiseringen af hjemmepleje i leverandørenhederne.
Endelig udgør arbejdsplanen rammen for, hvordan hjemmeplejeren i
sidste ende udfører sit arbejde, og hvilket output der dermed produceres. 9
Den organisatoriske enhed i styringskæden, som er mest relevant at sammenligne
på tværs af lande, er den enhed, hvor visitationsprocessen foregår, og hvor
visitationsafgørelsen træffes. Det er fordi, det er i den funktion, hvor Fælles sprog
80 Fælles sprog i ældreplejens organisering