Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

I. Hvilke situationsopfattelser om Fælles sprog og visitationsprocessen fremføres?
1. Visitationsafgørelsen og kategorierne i Fælles sprog er problematiske i forhold til grupper
med særlige behov som eksempelvis demente, alkoholikere og psykisk syge
2. Visitationsafgørelsen opleves som unuanceret i forhold til nuancer i brugerens
situation og forandringer i brugerens behov
3. Fokus defi neres via ydelseskataloget, hvilket medfører, at ydelsen ikke tildeles,
hvis den ikke er defi neret i ydelseskataloget
4. Plejepersonalet ser standarden som dikteret af en form for minutstyring og krav
om dokumentation fra politisk side, hvor de skal bruge mange ressourcer på faglig
argumentation for deres disponeringer
5. Der opleves faglig utilfredshed, når arbejdsplanen og minutdisponeringen er i
konfl ikt med det faglige skøn eller fl eksibiliteten
II. Hvilke generelle situationsopfattelser om hovedproblemer på ældreområdet fremføres?
1. Øget politisering betyder større krav til styring, dokumentation og faglig argumentation
– herunder krav om klar sammenhæng mellem plejebehov og ydelser
2. Kommunikationen mellem de forskellige niveauer i ældreplejen opleves som
mangelfuld, fejlagtig, for top-down-orienteret og med utilstrækkelig forståelse
for implementeringsproblemer i forbindelse med organisatoriske forandringer
3. Styringen opleves at stille for detaljerede krav til plejepersonalet
4. Der mangler generelt undervisning og træning i brug af IT-systemer
5. Særligt i kommuner med “stærkt styrende” IT-systemer er der en risiko for, at
hjælperne overser den ældres signaler eller opgiver den “sunde fornuft”, fordi de
fokuserer for meget på at fuldføre arbejdsplanen
Gruppeledernes situationsteorier om Fælles sprog og ældreplejens organisering kan
således sammenfattes i fem specifi kke punkter om Fælles sprog og fem mere generelle
punkter.
7.2.4 Sammenfatning af gruppeledernes programteoretiske positioner
Selvom gruppelederne ikke arbejder med Fælles sprog på samme direkte måde som visitatorerne,
så udgør de et helt centralt led i oversættelsen af den i Fælles sprog kategorier
formulerede visitationsafgørelse til praktiske arbejdsplaner for hjemmehjælperne. I kapitel
6 så vi endvidere, at de er den aktørgruppe inden for ældreplejen, der har modtaget
mest undervisning i Fælles sprog. Der er derfor al mulig grund til at bide mærke i de
programteoretiske vurderinger af Fælles sprog, som denne gruppe har udviklet.
Nedenfor i tekstboks 7.8 har vi sammenfattet gruppeledernes programteoretiske positioner,
således som de er formuleret i fokusgruppeinterviewene.
242 Fælles sprog i ældreplejens organisering