Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen
Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen
Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
4. Standardisering og individualisering<br />
– et paradoks?<br />
Umiddelbart kan de foregående kapitlers beskrivende analyse af to samtidige tendenser<br />
inden for ældreplejen til både individualisering og standardisering forekomme paradoksal.<br />
Hvordan kan man både individualisere, hvilket indebærer en bestræbelse på<br />
tilpasning til unikke individer, og standardisere, hvilket indebærer en bestræbelse på<br />
at ensarte, på samme tid? Der er tilsyneladende tale om udviklingstendenser, som er<br />
selvmodsigende – paradoksale udviklingstendenser. Disse udviklingstendenser kan<br />
meget vel udvikle sig til dilemmaer for de politiske og administrative beslutningstagere.<br />
Man tvinges til enten at individualisere, hvilket kan gå ud over retssikkerhed<br />
og gennemskuelighed og kan være ganske dyrt, eller at standardisere, hvilket går ud<br />
over den fl eksible tilpasning til unikke individer. Det er dette tilsyneladende paradoks,<br />
der analyseres i dette kapitel.<br />
I den historiske analyse i kapitel 2 blev der argumenteret for, at der er en klar tendens<br />
i <strong>ældreplejens</strong> <strong>organisering</strong> i de seneste årtier, og i øvrigt i den offentlige sektor<br />
mere generelt, til i langt højere grad end tidligere at tilpasse ydelserne og indsatsen<br />
til de enkelte individer.<br />
Der har været en generel bestræbelse på fl ere og fl ere områder i den offentlige<br />
sektor til at gå væk fra masseproducerede ensartede ydelser og gå i retning af mere<br />
individualiserede ydelser, der er tilpasset det enkelte menneskes unikke behov (Rothstein<br />
1998). Individualisering er så at sige blevet en international trend i <strong>organisering</strong>en<br />
af den offentlige sektor. Det kommer, i Danmark, til udtryk i forsøg på at etablere<br />
frit valg på stadig fl ere områder, det kommer til udtryk i individuelle handlingsplaner<br />
på arbejdsformidlingen, det kommer til udtryk i krav om individuel tilpasning af<br />
undervisningen i folkeskolen, og, særligt relevant i denne sammenhæng, det kommer<br />
til udtryk i såvel frit valgs ordninger som lov om fl eksibel hjemmehjælp inden for<br />
ældreplejen.<br />
På samme tid sker der imidlertid også en bevægelse i retning af standardisering<br />
i samfundet. I kapitel 1 blev der redegjort for, hvordan standarder og standardiseringsprocesser<br />
er en af de vigtigste ordningsformer i moderne samfund (Brunsson<br />
1998; Brunsson & Jacobsson 2001). Uden standarder for tid kan vi ikke synkronisere<br />
vore ure, uden internationale standarder for elektricitet kan vi ikke bruge vore<br />
elektriske apparater i andre lande. Globale standarder er så at sige en forudsætning<br />
for globalt samarbejde, ligesom nationale standarder er en forudsætning for nationalt<br />
samarbejde. I kapitel 2 så vi, hvorledes de første initiativer til <strong>Fælles</strong> <strong>sprog</strong> blev sat<br />
i gang ud fra ønsket om at indføre it i ældreplejen. Forudsætningen herfor var netop<br />
en standardisering af kommunikationen inden for ældreplejen – udviklingen af et<br />
fælles <strong>sprog</strong>. I kapitel 3 så vi, at standardiseringen, som <strong>Fælles</strong> <strong>sprog</strong> er et eksempel<br />
128 <strong>Fælles</strong> <strong>sprog</strong> i <strong>ældreplejens</strong> <strong>organisering</strong>
Change language