1. Offentlige udgifter til service rettet mod ældre og handicappede. % af BNP (SNA93) 1998 (Source OECD) 2. Offentlige udgifter til plejehjem. % af BNP (SNA93) 1998 (Source OECD) 3. Offentlige udgifter til hjemmepleje. % af BNP (SNA93) 1998 (Source OECD) 4. Andel af de +65-årige der bor på offentlige eller private plejehjem i procent (Jacobzone 1999, 28) 5. Andel af de +65-årige, der modtager offentlig eller privat hjemmepleje i procent* (Jacobzone 1999, 28) Japan 0,31 0,17 0,04 ***6,0 5 Spanien 0,29 0,10 0,05 2,9 1,6 Polen 0,28 0,28 n.a. n.a. n.a. Grækenland 0,27 0,03 0,11 n.a. n.a. Portugal 0,27 0,14 0,03 n.a. n.a. Sydkorea 0,19 0,03 0,005 n.a. n.a. Italien 0,17 0,13 0,02 3,9 2,8 Belgien 0,13 n.a. n.a. 6,4 4,5 Tyrkiet 0,09 0,04 n.a. n.a. n.a. USA 0,05 0,01 n.a. 5,7 16 Mexico 0,03 n.a. 0,003 n.a. n.a. New Zealand 0,004 n.a. n.a. n.a. n.a. Canada n.a. n.a. n.a. ****6,85 17 Ungarn n.a. n.a. n.a. n.a. n.a. Gennemsnit 0,84 0,49 0,28 6,2 10,7 Note: Indikator 1, 2 og 3 er fra Source OECD Social Expenditures Database 2001, hvor de anvendes til landesammenligninger. Indikator 4 og 5 er hentet fra en OECD-rapport, hvor de også er anvendt til komparativ analyse. Indikatorerne bør dog tolkes med varsomhed, da de enkelte landes traditioner for at opgøre socialstatistik varierer. * Hjemmepleje og hjemmesygepleje. ** England, Nordirland, Skotland, Wales. ***En del af plejen foregår på hospitaler, **** Gennemsnit af 6,2 til 7,5, ***** Gennemsnit af 5,3 til 7,6. Hvilke informationer fra tabel 3.2 er særligt bemærkelsesværdige i relation til nærværende analyse? For det første er der meget stor spredning i omfanget af offentligt fi nansieret ældrepleje. Lavest ligger New Zealand med 0,004 % efterfulgt af Mexico med 0,03 %, 15 mens Norge (3,71 %) og Sverige (3,36 %) topper. 16 Gennemsnittet for de 28 OECD-lande, der er medtaget i analysen, er 0,84 %. I forhold til gennemsnittet ligger de 21 af landene under gennemsnittet og kun 7 lande over. 17 Denne spredning indikerer nogle store forskelle i <strong>ældreplejens</strong> <strong>organisering</strong> mellem OECD-landene. 3. En komparativ analyse af ældreomsorgens <strong>organisering</strong> 87
Den offentlige sektors rolle i relation til at imødekomme det voksende behov, som den demografi ske analyse i forrige afsnit pegede på, er meget forskellig. For det andet er det tydeligt, at de nordiske lande skiller sig ud, hvad angår omfanget af offentligt fi nansieret ældrepleje. For <strong>ældreplejens</strong> vedkommende underbygger tallene således forestillingen om eksistensen af en særlig nordisk velfærdsstatsmodel (Esping-Andersen 1990, se teoriafsnittet). Det er klart Sverige og Norge, der har de største udgifter på henholdsvis 3,71 % og 3,36 %. 18 Danmark følger efter på tredjepladsen med 2,95 %. Holland, med 1,3 %, er det land, der ligger tættest på de nordiske lande, efterfulgt af Østrig (0,92 %) og Storbritannien (0,81 %). For det tredje indikerer tallene, at Danmarks ældrepolitik, med at prioritere hjemmeplejen relativt højt i forhold til plejehjemmene, ikke er udtryk for en generel tendens inden for ældreplejen og måske er relativt unik (sammenlign indikator 2 og 3, samt 4 og 5). Danmark er således det land, der bruger suverænt den største andel af BNP på offentlig fi nansieret hjemmepleje (1,45 %), med Norge som nummer to (1,03 %) og Sverige som nummer tre (0,98 %). Blandt de registrerede lande er det endvidere kun Danmark, Australien, Irland og Grækenland, der bruger relativt mere på offentligt fi nansieret hjemmepleje end på offentligt fi nansierede plejehjem. Dette underbygges, hvis man sammenligner andelen af +65-årige, der modtager hjemmepleje (indikator 5). Her er Østrig (24 %) og Danmark (20,3 %) topscorere, med Canada og Norge (17 %) på en delt tredjeplads og USA på femtepladsen (16 %). For det fjerde er indikator 4 og 5 interessante, fordi de ikke er afgrænset til offentligt fi nansieret ældrepleje. Svagheden ved de 3 første indikatorer, i forhold til at sige noget om hele ældreplejen (offentlig og privat), kan ses i forhold til et land som USA. I USA er de offentlige udgifter til service over for ældre og handicappedes andel af BNP ganske lav (0,05 %), men landet ligger over gennemsnittet, hvad angår andelen af ældre, der modtager formel hjælp i hjemmet (16 %). Andelen af de ældre, som bor på plejehjem, er ej heller bemærkelsesværdigt lav med 5,7 % i forhold til et gennemsnit på 6,2 %. Her ser det ud til, at privatfi nansieret ældrepleje spiller en markant rolle. For det femte er den store variation i andelen af de +65-årige, der modtager ældrepleje i form af enten hjemmepleje (indikator 5) eller en plads på et plejehjem (indikator 4), meget bemærkelsesværdig. Hvad angår andelen af de +65-årige, der bor på plejehjem (indikator 4), er gennemsnittet for de 18 lande, hvor dette er opgjort, 6,2 %. Højest ligger Sverige med 8,7 %, og lavest ligger Spanien med 2,9 %. Danmark ligger over gennemsnittet med 7 %. Gennemsnittet for andelen af de ældre, som modtager formel hjælp i hjemmet (indikator 5), i de 17 OECD-lande, hvor dette er opgjort, er 10,7 %. Her er spredningen betydelig fra Østrigs 24 % til Spaniens 1,6 %. Lægger man tallene sammen til et samlet mål for, hvor stor en andel af de +65-årige i et land der modtager ældrepleje, er gennemsnittet 16,9 %. Blandt de 17 OECD-lande, der har indberettet disse tal, har Spanien den laveste andel med 4,5 %, mens Østrig er topscorer med 28,9 %. Danmark er nummer to med en andel på 27,3 %. Accepterer man tallenes omtrentlige validitet, kan de tolkes på i hvert fald tre-fi re måder. For det første kan forskellene være udtryk for forskelle i, hvor stor betydning den uformelle 88 <strong>Fælles</strong> <strong>sprog</strong> i <strong>ældreplejens</strong> <strong>organisering</strong>
- Page 1 and 2:
Morten Balle Hansen Evert Vedung F
- Page 4 and 5:
Fælles sprog i ældreplejens organ
- Page 6:
Indholdsfortegnelse Forord og læse
- Page 9 and 10:
2. Ældreomsorgens lange og korte h
- Page 11 and 12:
4.4.1.1 Generelle kendetegn ved off
- Page 13 and 14:
7.2 Gruppeledernes programteoretisk
- Page 16 and 17:
Forord “Man må efter min mening
- Page 18 and 19:
følgende personer bidraget til pro
- Page 20 and 21:
gør for den overordnede forståels
- Page 22 and 23:
1. Introduktion til undersøgelsen
- Page 24 and 25:
opfattelse kommet konkret til udtry
- Page 26 and 27:
de samme aktiviteter, og i andre ti
- Page 28 and 29:
af Fælles sprog II i mange kommune
- Page 30 and 31:
fremtrædelsesform som aktører, ar
- Page 32 and 33:
1.4.2.1 Hvad er evaluering?11 Evalu
- Page 34 and 35:
Ofte fi ndes der ikke kun én progr
- Page 36 and 37:
Tekstboks 1.3: Vigtige aktører i
- Page 38 and 39: anvendelse af Fælles sprog i kommu
- Page 40 and 41: 1.5.7 Fokusgruppeinterview med soci
- Page 42 and 43: eller administrativt, at medarbejde
- Page 44 and 45: 2. Ældreomsorgens lange og korte h
- Page 46 and 47: formative øjeblikke har fundet ste
- Page 48 and 49: Tabel 2.1: Udviklingen i lovgivning
- Page 50 and 51: årene indtil 1922 fra sag til sag
- Page 52 and 53: i lovgivningen. I 1958 lovliggøres
- Page 54 and 55: Figur 2.3: Andelen af den danske ar
- Page 56 and 57: var ældrepolitikkens problemopfatt
- Page 58 and 59: 2.2.3.3 Problem-løsningsopfattelse
- Page 60 and 61: Tabel 2.3: Udviklingen i lovgivning
- Page 62 and 63: kvalitetsstandarderne var således
- Page 64 and 65: På trods af den nye lovgivning eks
- Page 66 and 67: Figur 2.7: Udviklingen i antallet a
- Page 68 and 69: 2.4.1 1994-1998: Fra undfangelse ti
- Page 70 and 71: Udviklingscentret for Rehabiliterin
- Page 72 and 73: skaber gennemsigtighed på træning
- Page 74 and 75: 25 Her citeret fra Fuglsang 2000. 2
- Page 76 and 77: 3. En komparativ analyse af ældreo
- Page 78 and 79: Figur 3.1: Ældreomsorg, ældreplej
- Page 80 and 81: & Fridberg 1998; Rostgaard 2004). D
- Page 82 and 83: eller lignende systemer er mest rel
- Page 84 and 85: Mirkin & Weinberger (2001) er den p
- Page 86 and 87: senere på arbejdsmarkedet end de 1
- Page 90 and 91: ældreomsorg, i form af hjælp fra
- Page 92 and 93: den største del af den uformelle
- Page 94 and 95: Ud fra Millar & Warmans analyse er
- Page 96 and 97: Tabel 3.4: Finansiering, organiseri
- Page 98 and 99: efolkningen, som det er tilfældet
- Page 100 and 101: 3.3.4.2 Hjemmeplejens organisering
- Page 102 and 103: Figur 3.4: Statens, markedets og ci
- Page 104 and 105: 3.3.5 Generelle tendenser i ældreo
- Page 106 and 107: i gang med forskellige forsøg på
- Page 108 and 109: Tabel 3.6: Formel struktur omkring
- Page 110 and 111: 1. Er der sket en adskillelse af vi
- Page 112 and 113: nogen udbredelse. I et casestudie i
- Page 114 and 115: nogle af de udgifter, der kan være
- Page 116 and 117: ministerier. På lokalt plan skille
- Page 118 and 119: analyse især bidt mærke i nogle f
- Page 120 and 121: ket går imod at inkludere fl ere o
- Page 122 and 123: Dimensioner Danmark (Fælles sprog)
- Page 124 and 125: at alle befolkningsgrupper også i
- Page 126 and 127: Noter 1 Dette kapitel bygger på Ha
- Page 128 and 129: 37 I det nye Fælles sprog II er de
- Page 130 and 131: på, ikke er et isoleret dansk fæn
- Page 132 and 133: geografi ske grænser. Mange standa
- Page 134 and 135: Kommunernes Landsforening er imidle
- Page 136 and 137: Tekstboks 4.1: Syv kendetegn ved F
- Page 138 and 139:
4.4 Standardisering og individualis
- Page 140 and 141:
ydelser inden for den i visiteringe
- Page 142 and 143:
med henblik på at fremme den form
- Page 144 and 145:
ydelseskataloget, kan hjemmehjælpe
- Page 146 and 147:
11 De fi re mest anvendte, der alle
- Page 148 and 149:
5. Programteorierne bag Fælles spr
- Page 150 and 151:
er en grundantagelse i dette evalue
- Page 152 and 153:
Figur 5.1: Processer og resultater
- Page 154 and 155:
til. Siden 1. januar 2003 er det lo
- Page 156 and 157:
af programteori indebærer en såda
- Page 158 and 159:
• Hvem er brugerne? • Hvilke be
- Page 160 and 161:
2. Med hvem kan dialogen føres? (a
- Page 162 and 163:
• Sammenligning mellem kommuner s
- Page 164 and 165:
udarbejdes på grundlag af data gen
- Page 166 and 167:
interesse i, at deres beslutninger
- Page 168 and 169:
money”). For det fjerde kan Fæll
- Page 170 and 171:
gik til, afl øses i princippet, hv
- Page 172 and 173:
katalog og de tildelte minutter kom
- Page 174 and 175:
forsket i lige præcis Fælles spro
- Page 176 and 177:
et system der, på grundlag af de n
- Page 178 and 179:
Det skyldes, at den formelle formul
- Page 180 and 181:
ninger. På den baggrund udvikles s
- Page 182 and 183:
5.4.4 Teorier om relationerne melle
- Page 184 and 185:
skøn og dermed danne basis for en
- Page 186 and 187:
så at sige i “hierarkiets skygge
- Page 188 and 189:
6. Fælles sprogs anvendelse i æld
- Page 190 and 191:
en vis forstand kan Kommunernes Lan
- Page 192 and 193:
Tabel 6.1: Chefers og udvalgsformæ
- Page 194 and 195:
Fra vore casestudier og øvrige und
- Page 196 and 197:
6.2.3 Fælles sprog og indførelsen
- Page 198 and 199:
IT-systemernes store betydning for
- Page 200 and 201:
Tabel 6.7: Udbredelsen af nyere org
- Page 202 and 203:
indirekte at medføre en utilsigtet
- Page 204 and 205:
6.3.1 Generelle kendetegn ved beslu
- Page 206 and 207:
fokusgruppeinterviewet har givet ud
- Page 208 and 209:
udvikling. Generelt går udviklinge
- Page 210 and 211:
Gennemførelsen af revisitationer v
- Page 212 and 213:
gives, i modsætning til funktionsv
- Page 214 and 215:
eller mor så rigelig en ydelse som
- Page 216 and 217:
Jeg kører aldrig herind (Hjemmehj
- Page 218 and 219:
af brugernes behov. Generelt vurder
- Page 220 and 221:
til intern styring, men at man på
- Page 222 and 223:
6 Folketinget vedtog den 20. decemb
- Page 224 and 225:
7. Programteoretisk interessenteval
- Page 226 and 227:
I undersøgelsesdesignet for de to
- Page 228 and 229:
Tekstboks 7.1: Visitatorernes virkn
- Page 230 and 231:
idiosynkratiske normer og holdninge
- Page 232 and 233:
I Hvilke normer fremføres eksplici
- Page 234 and 235:
3 En del hjemmehjælpere følger, i
- Page 236 and 237:
II. Hvilke normer fremføres mere g
- Page 238 and 239:
16. Plejepersonalet tillægger visi
- Page 240 and 241:
7. Der ønskes en sammenhængende k
- Page 242 and 243:
7. Øget politisering betyder også
- Page 244 and 245:
Tekstboks 7.8: Sammenfatning af gru
- Page 246 and 247:
summen af visitationsafgørelser ti
- Page 248 and 249:
21. Fælles sprog systemet har inte
- Page 250 and 251:
dokumentation af, hvad visitatorern
- Page 252 and 253:
Socialdirektørernes normative teor
- Page 254 and 255:
29. Når en politiker snakker hjemm
- Page 256 and 257:
5. Fælles sprog kan blive et værk
- Page 258 and 259:
de to andre aktørgrupper, men det
- Page 260 and 261:
elsen af Fælles sprog. Ydelsesleve
- Page 262 and 263:
7.4.2 Landspolitikernes programteor
- Page 264 and 265:
der kun ganske få, der forholder s
- Page 266 and 267:
Normativ teori Når de ældre bruge
- Page 268 and 269:
Tekstboks 7.16: Brugernes (primært
- Page 270 and 271:
overholdelse af visitationsafgørel
- Page 272 and 273:
For det andet er der blandt visitat
- Page 274 and 275:
generaliseres til andre end de akt
- Page 276 and 277:
8. Opdagelser og konklusioner “Ta
- Page 278 and 279:
Dermed var der etableret en dansk v
- Page 280 and 281:
af kommunernes interne styring: “
- Page 282 and 283:
Ofte suppleres der dog med prosatek
- Page 284 and 285:
problematiske sider, hvilket også
- Page 286 and 287:
tendenser i udviklingen af de ældr
- Page 288 and 289:
visitationsenheder er der sket en b
- Page 290 and 291:
arbejde aktivt på at fremme en ens
- Page 292 and 293:
Litteratur Amtsrådsforeningen (200
- Page 294 and 295:
Danmarks Statistik (2004). “Nyt f
- Page 296 and 297:
specifi c guide to its organization
- Page 298 and 299:
March, James G. (1999). The Pursuit
- Page 300 and 301:
Petersen, Klaus (1998). Legitimitä
- Page 302 and 303:
Weiner, K., K. Stewart, J. Hughes,
- Page 304 and 305:
Forfatterindeks Andersen, Jørgen G
- Page 306 and 307:
Emneindeks Anbefalinger 33, 59, 126
- Page 308 and 309:
269, 271-272, 275-277, 280-284, 287
- Page 310 and 311:
Figuroversigt Figur 1.1: Bogens ove
- Page 312:
I1998 lancerede Kommunernes Landsfo