Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

Ofte er standarder sat i system og kan have national, regional eller international
gyldighed. For Fælles sprogs vedkommende har det hidtil været kendetegnende, at
der er tale et system, som søges udbredt inden for den danske kommunale ældrepleje.
Der er således ikke tale om en international eller regional standard.
Det er kendetegnende for mange standarder, at deres anvendelse og udbredelse
sikres i kraft af netværksafhængigheder snarere end i kraft af tvang. 17 Hvis vi eksempelvis
ikke brugte den samme slags kalender og de samme mål for tid, kunne vi ikke
planlægge møder, og det gensidige samarbejde ville blive overordentligt vanskeligt.
Standardisering er på mange måder en ligeså væsentlig samfundsmæssig ordningsform
som hierarki og marked, selvom den ikke har været så meget i fokus.
Standardiseringsprocesser har både en efterspørgsels- og en udbudsside. På efterspørgselssiden
er standarder noget, man bliver påtvunget eller tilpasser sig (mere eller
mindre) frivilligt for at få del i de fordele, standarden giver. På udbudssiden udbydes
standarder ofte i konkurrence med andre standarder, og der kræves ofte væsentlige
ressourcer for at kunne etablere den gennemslagskraft, der skal til for at slå igennem
som standard.
Fælles sprog er et forsøg på at etablere en sådan standard. Kommunernes Landsforening
og Socialministeriet har investeret i at udvikle Fælles sprog til en fælles
standard til beskrivelse af efterspørgsels- og udbudssiden inden for ældreplejen.
Det, som Fælles Sprog standardiserer, er kommunikation. Fælles Sprog sætter
nogle standarder for, hvordan aktiviteter og tilstande på området kan og skal kommunikeres
(sættes i tale). Der er tale om en kvantifi cering, hvor forskellige aktiviteter
eller tilstande med visse funktionelle lighedstræk sammenfattes i et bestemt tal.
Begrebet kommunikation har i de seneste årtier fået en mere central placering inden
for samfundsvidenskaben. Teoretisk har eksempelvis Luhmanns kommunikative
systemteori og forskellige former for diskursanalyse fået en vis gennemslagskraft.
Analytisk kan kommunikationsteorier inddeles i to hovedgrupper. Teorier, der fokuserer
på de betydningsstrukturer, der er forudsætningen for, at kommunikationen kan
fi nde sted, og teorier, der fokuserer på de processer, der foregår ved hjælp af disse
strukturer (Fiske 1990). I dette perspektiv kan Fælles sprog forstås som en ny fælles
sproglig struktur, som muliggør nye former for kommunikationsprocesser.
Kommunikationen foregår mellem aktører, der indtager forskellige positioner i
et socialt felt. Med introduktionen af disse begreber knyttes analysen af Fælles sprog
an til Bourdieus sociale optik (1996, 1997). Den ændrede kommunikation, som Fælles
sprog indebærer, vil ændre relationerne mellem aktørerne i det sociale felt. Med
standardiseringen og den visitation, der foregår på baggrund heraf, gennemtvinges
bestemte centralt defi nerede betydninger, som på afgørende vis defi nerer, hvilke
ydelser der skal leveres til hvilke ældre borgere.
Det sociale felt, der her er tale om, udgøres af aktører med forskellige relationer til
og forskellige former for interesse i ældreplejen i Danmark. Følgende hovedgrupper
af aktører kan identifi ceres:
34 Fælles sprog i ældreplejens organisering