Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

essourcer på fornuftig vis. Ifølge Ældre Sagen bruges pengene på administration, mens
de ældres egentlige ønsker om kontinuitet og mere tid ikke honoreres. 62
Virkningsteori
I det skriftlige materiale vi har gennemgået i forbindelse med nærværende tekstanalyse,
er vi ikke stødt på udtalelser fra ældre hjemmehjælpsmodtagere, der har eksplicit
adresse til Fælles sprog standarden og brugen af denne. Nedenstående bygger således
på Ældre Sagens syn på Fælles sprog og brugen af standardiseringsinstrumenter.
På trods af at fl ere af de ældres interesseorganisationer tegner et dystert billede af,
hvorledes ældreområdet i almindelighed og hjemmehjælpen i særdeleshed har udviklet
sig det seneste årti, så er synet på dokumentationsredskaber som Fælles sprog ikke
entydigt negativt. Det afgørende for de ældre er således, hvilke målsætninger redskabet
skal tjene til at realisere. På den ene side anerkender Ældre Sagen, at der er en risiko
for, at Fælles sprog bruges til at gennemføre besparelser og effektiviseringer på området
– ofte på bekostning af fl eksibiliteten i hjælpen – men samtidig medgiver Ældre
Sagens politiske koordinator Olav Felbo, at anvendes Fælles sprog hensigtsmæssigt,
kan det skabe grundlag for en hjemmehjælp, der i videre udstrækning korresponderer
med brugernes behov. Det er med andre ord ikke Fælles sprog som sådan, men en
bestemt brug af redskabet, der har ført til forringelser af hjemmeplejen:
Vi har set en del eksempler på, at Fælles sprog er blevet brugt meget skematisk,
men anvendt rigtigt tvinger Fælles sprog II den enkelte visitator
til at få oplysninger på en række områder. Dermed håber vi, at nogle af de
visitationer, der foregår for hurtigt, bliver fanget. Faren ved Fælles sprog
er på den anden side, at det fortsat vil være det tekniske, som overskygger
den helhedsprægede vurdering. 63
Det er dog ikke alle, der deler denne opfattelse af Fælles sprog redskabet. Tidligere
socialminister, overvismand og nuværende medlem af Pensionist- og Ældrerådet i
Næstved Kommune, Bent Rold Andersen, beskriver således Fælles sprog som et
redskab, der understøtter “service-managementkulturens” udbredelse i den danske ældrepleje.
Bent Rold Andersen beskriver service-managementkulturen som et tankesæt,
der har vundet indpas i de danske kommuner – og navnlig i ældreplejen – siden midten
af 1980’erne. Det er først og fremmest kendetegnet ved et ønske om effektivitet og
økonomisk rationalitet. Alt sammen på bekostning af hjemmehjælpens bløde værdier.
Ifølge Rold Andersen har introduktionen af Fælles sprog ført til, at det faglige skøn,
som hjemmehjælpen tidligere blev tildelt med afsæt i, er afl øst af en række objektive
standarder. Væsentlige parametre som motivation, rollebevarelse, netværksskabelse
og netværksfastholdelse kommer dermed ikke til at indgå i den vurdering, der skal
danne afsæt for tildelingen af hjemmehjælp. Resultatet er en visitation, der bygger på
en række utilstrækkelige kategorier, og ikke et kvalifi ceret fagligt skøn. 64 Hvor Ældre
Sagens anke således ikke er rettet mod selve Fælles sprog redskabet, men brugen af
det, så er Bent Rold Andersens kritik møntet på redskabet i sig selv. 65
266 Fælles sprog i ældreplejens organisering