Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

stå for ledelsen af den daglige udførelse af visitationsopgaver samt at sikre, at personalet
udfører den visiterede hjælp på en tilfredsstillende måde. I praksis sker der
dog ofte en vis justering af den faktisk leverede hjemmepleje sammenlignet med
visitationsafgørelsen. 78 % af gruppelederne erklærer sig således helt eller delvist
enige i, at plejen efter visitationsafgørelsen tilpasses yderligere til den enkeltes behov
(gruppelederskemaet spørgsmål 8c). Tilpasningen kan have forskellige årsager. En
gruppeleder forklarer:
“… vi kan være nødt til en gang i mellem at korte lidt hjælp af her og der,
for at få tingene til at hænge sammen, når vi eksempelvis har sygemeldinger.
… i princippet må man jo ikke det, for brugerne er jo visiteret til så
og så meget hjælp. Men det er man nødt til en gang i mellem. For at få tingene
til at hænge sammen”.
Derudover er det gruppelederens forpligtelse at stå for personaleledelse, at sikre et
velfungerende arbejdsmiljø og i mange tilfælde at ansætte og afskedige medarbejdere,
samt at være ansvarlig eller medansvarlig for økonomien i distriktet. 5
Gruppelederne er den aktørgruppe, hvor fl est respondenter (82 %) angiver at have
modtaget en form for undervisning i Fælles sprog (gruppelederskemaet spørgsmål
18). 51 % af gruppelederne angiver, at de i høj eller meget høj grad føler sig “klædt
på” til at anvende Fælles sprog, mens 35 % angiver, at de i nogen grad føler sig
“klædt på” (gruppelederskemaet spørgsmål 4a). 76 % af gruppelederne angiver, at
de bruger Fælles sprog i deres arbejde (gruppelederskemaet spørgsmål 6f). 50 %
af gruppelederne angiver, at de i høj eller meget høj grad er positivt stemt over for
anvendelsen af Fælles sprog, mens 39 % angiver, at de i nogen grad er positivt stemt
(gruppelederskemaet spørgsmål 6c).
For gruppelederne kan det indimellem være et problem, at visitationsafgørelsen
kan bygge på en forkert vurdering af den ældres funktionsevne og situation. En
times visitation (se afsnittet om visitatorerne) er ikke lang tid til at vurdere et ældre
menneskes samlede situation, og selvom de fl este visitatorer er trænede og dygtige
iagttagere, så sker der indimellem fejl.
Oftest håndteres sådanne uoverensstemmelser inden, de bliver til formelle klager
fra borgerne. Der foregår en drøftelse mellem gruppelederen (eller i nogle tilfælde
hjemmehjælperen) i leverandørorganisationen og visitatoren, der munder ud i en revisitation.
Fokusgruppeinterviewet med gruppelederne indikerer, at disse bruger en
del tidsmæssige og administrative ressourcer til at foretage ændringer i forbindelse
med justeringer af ydelser. Der skal ændres i kørelister og minutdisponeringen for
de enkelte brugere, der skal ændres eller slettes i de dokumenter (digitale såvel som
papirbaserede), der udgør det formelle grundlag for hjemmeplejens udførelse.
Et principielt problem i sådanne uoverensstemmelser er, at der ikke er nogen
uvildig part. Den ældre bruger og leverandøren af hjemmehjælp må antages at have
en fælles interesse i at argumentere for, at den ældre har fået tildelt for lidt hjælp.
Pårørende til den ældre vil ligeledes ofte se det som deres opgave at sikre deres far
212 Fælles sprog i ældreplejens organisering