Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen
Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen
Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
fremtrædelsesform som aktører, arenaer, <strong>sprog</strong>, normer, love, regler, økonomi, mv.<br />
Det er også i processerne, at gamle strukturer bliver fastholdt, tilpasset, omkalfatret<br />
eller helt forkastet. Det er i processerne, at forandringen sker. Procesbegrebet udgør<br />
modellens dynamiske element.<br />
Samspillet mellem strukturer og processer skaber resultater. Resultater kan antage<br />
mange former, som må forstås i relation til den horisont af betydninger, som det<br />
sociale system refererer til. Denne horisont repræsenteres i modellen af strukturen.<br />
Alene af den grund er strukturen vigtig for at forstå resultaterne. 9 Resultater udgør<br />
fi kspunkter for vurderende analyser og er som sådanne umulige at fastlægge uden et<br />
normativt udgangspunkt.<br />
Analyser af strukturer, processer og resultater og den større kontekst, de indgår<br />
i, er præget af en eller fl ere af fi re erkendelsesinteresser: Beskrivende, Forklarende,<br />
Vurderende og Foreskrivende. 10<br />
Beskrivende erkendelsesinteresse fokuserer på at udvikle vores viden om, hvad der<br />
eksisterer. Hvordan kan vi forbedre vore beskrivelser af kontekst, strukturer, processer<br />
og resultater? Formålet med analysen er her at få afklaret, hvad det egentlig er, der<br />
kendetegner <strong>ældreplejens</strong> <strong>organisering</strong> og <strong>Fælles</strong> <strong>sprog</strong>s indvirkning herpå. Hvad er<br />
det, der karakteriserer ældreplejen? Hvordan er den organiseret, og hvordan fungerer<br />
den? Hvordan indgår <strong>Fælles</strong> <strong>sprog</strong> i <strong>ældreplejens</strong> <strong>organisering</strong>? Hvad kendetegner<br />
mere præcist strukturer, processer og resultater i ældreplejen? Denne erkendelsesinteresse<br />
står sjældent alene.<br />
Forklarende erkendelsesinteresse er en erkendelsesinteresse, hvor hovedformålet<br />
med analysen er at forklare og/eller forstå <strong>ældreplejens</strong> strukturer, processer og<br />
resultater. Hvordan kan man forklare/forstå den adfærd og de processer, man kan<br />
iagttage inden for ældreplejen? Hvordan kan man forklare de resultater, der skabes<br />
inden for ældreplejen? Og hvordan kan man forklare <strong>Fælles</strong> <strong>sprog</strong>s måde at indvirke<br />
på <strong>ældreplejens</strong> strukturer, processer og resultater?<br />
Vurderende erkendelsesinteresse er en tredje form for erkendelsesinteresse, hvor<br />
man bedømmer strukturer, processer og resultater inden for ældreplejen: Er det, der<br />
foregår i ældreplejen, værdifuldt? Er det godt eller skidt? Dette spørgsmål rejser tillægsspørgsmålet:<br />
Ud fra hvilke vurderingskriterier skal vi bedømme, om <strong>ældreplejens</strong><br />
<strong>organisering</strong>, aktiviteter og resultater er værdifulde eller problematiske?<br />
Foreskrivende eller præskriptiv erkendelsesinteresse er en fjerde form. Her er<br />
formålet med analysen at afgøre, hvordan man kan ændre eller fastholde bestemte<br />
strukturer, processer og resultater. Her er formålet at gribe ind i og ændre eller i nogle<br />
tilfælde understøtte og fastholde bestemte strukturer, processer og/eller resultater<br />
inden for ældreplejen.<br />
Sondringen mellem forskellige former for erkendelsesinteresse er analytisk. Der<br />
er ofte – måske altid – en dynamisk relation mellem de fi re former for erkendelsesinteresse.<br />
Selvom en form for erkendelsesinteresse er mest fremtrædende i en bestemt<br />
analyse, kan analysen sjældent forstås isoleret fra de andre former for erkendelsesinteresse.<br />
En beskrivende analyse tager ofte sit udspring i en normativ vurdering<br />
af, at noget er eller kan være et problem. Beskrivende analyser udgør i princippet<br />
1. Introduktion til undersøgelsen 29