Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen
Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen
Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
eller lignende systemer er mest relevante (se kapitel 6). Det er fordi <strong>Fælles</strong> <strong>sprog</strong><br />
bruges som redskab til behovsafdækning i visitationen og dokumentation af afgørelsen,<br />
at systemet får en betydning i forhold til de andre dele af styringskæden.<br />
Om der fi ndes en sådan funktion i andre lande, og hvilke forskelle og ligheder der<br />
er imellem landene, er således yderst relevant i forhold til denne undersøgelses<br />
problemstillinger.<br />
Herudover vil det på nationalt niveau blive analyseret, hvordan ældreplejen og<br />
sygehusene er fordelt på ministerier. På decentralt niveau vil det endvidere blive<br />
undersøgt, hvor ansvaret for ældrepleje og sygehuse er placeret. Om der eksempelvis<br />
er to forskellige decentrale administrative enheder, som har ansvaret således som i<br />
Danmark, hvor ældreplejen primært er kommunernes ansvar, mens sygehusene er<br />
amternes ansvar.<br />
3.2.5 Exit, voice og loyalty<br />
Økonomen Albert O. Hirschman skrev i 1970 en lille bog, der har haft stor indfl ydelse<br />
inden for forskellige samfundsvidenskabelige traditioner, herunder organisationsteori<br />
og offentlig forvaltning. Hirschmans grundlæggende antagelse er, at de fl este (sandsynligvis<br />
alle) organisationer, hvad enten de producerer forskellige fysiske produkter, som<br />
eksempelvis biler, eller mere immaterielle ydelser, af forskellige årsager før eller siden<br />
vil opleve en relativ forværring eller forvitring af deres evne til effektiv produktion.<br />
Dette gælder, uanset hvilken samfundsform organisationen producerer under.<br />
Oftest sker forværringen umærkeligt på de vanskeligt målbare kvalitative aspekter<br />
ved produktet eller serviceydelsen, fordi det oftest er her, organisationens kontrolsystemer<br />
fungerer dårligst.<br />
Det centrale spørgsmål ud fra denne antagelse bliver, hvordan organisationens<br />
ledelse fi nder ud af, dels at der er noget galt, og dels hvad der er galt. Hirschman<br />
rejser således en problemstilling, der er helt central for senere teoridannelser om<br />
organisatorisk læring. Hvordan bliver organisationer og andre sociale enheder bedre<br />
i stand til at lære af sine fejl?<br />
Her er der to centrale kanaler eller signalsystemer, igennem hvilke organisationens<br />
ledelse kan få information om, at noget er galt, og hvad der er galt. For det<br />
første kan organisationens kunder og øvrige interessenter vælge at afslutte deres<br />
relation til organisationen. De kan holde op med at købe organisationens produkter<br />
eller på andre måder forlade organisationen til fordel for en anden organisation.<br />
Dette kaldes exit-muligheden. For det andet kan organisationens kunder og interessenter<br />
fremføre kritik af organisationens produkter, serviceydelser og aktiviteter.<br />
Dette kaldes for voice-muligheden. Exit-kanalen er især velegnet til at modtage<br />
klare signaler om, at der er noget galt, mens den er mindre velegnet til at skaffe<br />
information om, hvad der er galt. Voice-kanalen kan bedre levere information om,<br />
hvad der er galt, selvom signalerne via denne kanal ofte er mere tvetydige og vanskeligere<br />
at tolke.<br />
Hirschman har en række analyser af dynamikken mellem de to signalsystemer og<br />
3. En komparativ analyse af ældreomsorgens <strong>organisering</strong> 81