Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

indirekte at medføre en utilsigtet nedprioritering af de uformelle vanskeligt målbare
ønskværdige aspekter ved kvaliteten af arbejdet, og at ledelsen må afbalancere disse
med mere uformelle styringssystemer. Værdibaseret ledelse kan opfattes som et sådant
uformelt styringssystem. En socialdirektør fra fokusgruppeinterviewene argumenterer
således på følgende vis for værdibaseret ledelses funktion som modvægt til de
fi rkantede formelle styringssystemer.
“Det, vi prøver, er at dyrke noget værdibaseret ledelse med holdninger og
kulturer i organisationen, som skaber den her fl eksibilitet over for de rigide
fi rkantede systemer. … værdibaseret ledelse er jo at slippe kræfterne løs
derude … Kunsten er at komme ind og fi nde det balancepunkt, hvor du
både har styr på det, og får sluppet en vis frihed løs.”
Vi vil senere, i kapitlet om effekterne af indførelsen af Fælles sprog, drøfte ovenstående
problemstilling mere indgående.
Endelig synes også kontraktstyring (g) at begynde at vinde frem inden for ældreplejen
(38 % i 2004), mens organiseringsformer som “Total Quality Management
(TQM)” og “Balanced Scorecard” endnu har yderst begrænset udbredelse.
Hvorledes hænger udbredelsen af Fælles sprog og IT-systemerne sammen med
udbredelsen af ovenstående organiseringsformer inden for ældreområdet?
Først og fremmest må det understreges, at denne undersøgelse ikke har kunnet
afdække de præcise kausale sammenhænge mellem spredningen af de forskellige
organiseringsformer og spredningen af Fælles sprog. Der er muligvis tale om uafhængige
spredningsprocesser, men der kan også være tale om nogle udbredte strategiske
forestillinger, der, mere eller mindre bevidst koordineret gennem kommunikerende
ledelsesnetværk, har bidraget til at skabe en nogenlunde sammenhængende strategi
for styringen af ældreområdet. Inden for forskningen i strategisk ledelse kalder man
et sådant fænomen for “fremvoksende strategier” (Mintzberg & Quinn 1991), hvor
det strategiske mønster, der opstår, mere er et resultat af organisatoriske læreprocesser
end af en bevidst lagt plan.
Hvorom alting er, så mener vi at kunne iagttage i hvert fald kimen til et sådant
strategisk mønster inden for ældreplejens organisering i relationen mellem de forskellige
nyere organiseringsformer, de nye IT-systemer og Fælles sprog. Egenskaberne
ved dette strategiske mønster synes som skabt til at håndtere de samtidige krav om
henholdsvis standardisering og individualisering, som blev analyseret i kapitel 4.
Vi har tidligere i kapitel 4 været inde på, hvorledes lov om frit valg i ældreplejen
indeholder elementer af såvel standardisering som individualisering. Man skaber nogle
landsdækkende ensartede regler for ældreplejens organisering med henblik på at sikre
det frie valg og opbygningen af en form for marked inden for hjemmeplejen. Disse
regler indebærer organisatorisk adskillelse af myndigheds- og leverandøropgaven
(BUM–modellen), etablering af en central visitationsenhed og godkendelse af en eller
fl ere private leverandører af praktisk bistand og pleje.
Forudsætningen for, at et sådant system kan blive velfungerende, er blandt andet
6. Fælles sprogs anvendelse i ældreplejen 201