Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

danske kommuner. Med afsæt i en informationsanalyse af ældreplejen i fem kommuner
28 konkluderede Lützhøft således, at kommunernes styringsredskaber langt fra
levede op til det stadigt voksende behov i en kompleks og forgrenet organisation.
De analyserede kommuner var desuden karakteriseret ved fælles problemstillinger og
behov på tværs af kommunal størrelse, geografi , organisering og decentraliseringsgrad.
Ifølge forfatteren var sammenhængende IT-løsninger midlet, der kunne sikre overblik
og forbedre styringen på området (Lützhøft 1994).
Resultaterne fra informationsanalysen samt Lützhøfts understregning af den kommunale
ældreplejes store forbedringspotentiale fi k KL til at organisere et seminar for
en række udvalgte kommuner. Sigtet var at udforme en fælles overordnet kravspecifi
kation til et fremtidigt IT-omsorgssystem. Seminaret udmøntede sig i en rapport
forfattet af KL, hvori kommunernes forventninger til et samlet IT-system var specifi
ceret. Kommunernes krav blev derefter overbragt en række IT-leverandører, og i
april 1995 afholdt KL en konference, hvor de potentielle leverandører præsenterede
deres svar på rapportens krav. På leverandørkonferencen blev det imidlertid tydeliggjort,
at de efterspurgte IT-løsninger ikke kunne udvikles uden et klart og utvetydigt
begrebsapparat til beskrivelse af områdets kommunikation. Uden et tværkommunalt
fælles sprog til registrering af et betydeligt antal ydelser og behov, lod en sammenhængende
IT-løsning sig ikke realisere (Højlund & Højlund 2000, 25).
Uforeneligheden mellem kommunernes ønsker til en sammenhængende IT-baseret
styring på den ene side og fraværet af et fælles begrebsapparat på den anden side fi k
i 1995 KL til at igangsætte et udviklingsarbejde med henblik på etableringen af et
kategoriseringsinstrument til beskrivelse af behov og ydelsestyper i ældresektoren. 29
Babylonisk forvirring skulle afl øses af fælles standarder. Fra begyndelsen var arbejdet
med det fælles begrebsapparat inspireret af det norskudviklede kommunikationsredskab,
GERIX.
I 1996 barslede KL med rapporten “Ældreområdet. Forslag til fælles sprog vedr.
behov og ydelser”, der dermed blev det første bud på et fælles sprog i ældreplejen
(Lützhøft 1996). I rapporten fremhæves det, at det fælles sprog skal tjene fi re hovedformål:
1) styrkelse af kommunernes interne styring: “det skal kunne bruges i
dialogen med den enkelte borger, til dokumentation af borgerens situation og kommunens
indsats, til faglig dokumentation og kvalitetsudvikling, til planlægning og
ressourcestyring” (Lützhøft 1996, 5); 2) formidling af krav til IT-leverandører; 3)
mellemkommunalt sammenligningsgrundlag (benchmarking); 4) understøttelse af
dialog med eksterne partnere, f.eks. sygehuse, praktiserende læger og apoteker. Fra
primært at have været tænkt som et grundlag for kompatible IT-løsninger ved undfangelsen
i 1994, fremstod Fælles sprog i 1996 således i højere grad som et redskab
til afhjælpning af en række forskellige problemer. Problemfeltet blev udvidet, men
løsningen var den samme.
I 1996 og 1997 arrangerede KL en række konferencer og seminarer, hvor den første
grove skitse til Fælles sprog blev gjort til genstand for diskussion og evaluering. På
et seminar i 1997 blev det formelt vedtaget at igangsætte et udviklingsprojekt med
start i august samme år. Projektet blev fi nansieret af Socialministeriet, Forsknings- og
68 Fælles sprog i ældreplejens organisering