Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

De data, som genereres om ældreplejen af Danmarks Statistik, bygger på kommunale
indberetninger, der ikke er baseret på Fælles sprog registreringer.
Når der alligevel kan foregå en vis anvendelse af Fælles sprog til mellemkommunale
sammenligninger, skyldes det, at der visse steder på regionalt plan eksisterer et
samarbejde om at lave mellemkommunale sammenligninger på basis af blandt andet
tal fra Fælles sprog kategorierne. Vi ved fra vore fokusgruppeinterviews, at sådanne
mellemkommunale former for samarbejde eksisterer. Fra spørgeskemaundersøgelserne
har vi endvidere en indikation af, hvor udbredt dette fænomen er. 15 % af de
kommunale chefer (chefskemaet spørgsmål 8f) og 32 % af socialudvalgsformændene
(politikerskemaet spørgsmål 8f) angiver, at Fælles sprog anvendes i høj eller meget
høj grad til mellemkommunale sammenligninger. Ud fra vor viden, om hvem af de to
aktørgrupper der er bedst inde i materien på dette område, vil vi anslå, at det laveste
af de to tal er tættest på sandheden.
Men der udarbejdes ikke landsdækkende sammenlignelige kommunale nøgletal
på grundlag af data fra Fælles sprog.
Man kan gisne om forskellige årsager til denne situation. Der står efter sigende en
harddisk i kælderen i Kommunernes Landsforening med en række landsdækkende data
baseret på Fælles sprog. Disse er imidlertid aldrig taget i anvendelse. Vi vil foreslå
tre plausible forklaringer på den manglende anvendelse på landsplan.
De data, man på nuværende tidspunkt kan generere på basis af Fælles sprog, er registreret
på så forskellig vis, at de første sammenligninger ville være yderst misvisende.
Mens der internt i den enkelte kommune er foregået en betydelig standardisering, så
er der uden tvivl en del forskelle i registreringspraksis mellem de forskellige kommuner.
På den anden side ved vi også, at en stor del af standardiseringen af sådanne
data sker, når man begynder at anvende dem til sammenligninger. Mange forskelle
i registreringspraksis opdages først, når dataene anvendes, og folk undrer sig over
usandsynlige forskelle, der efterfølgende medfører en tilpasning af registreringspraksis.
Hertil kommer, at en sådan proces kunne sætte gang i udviklingen af mere præcise
nationale retningslinier for, hvordan registreringen skal foregå.
Ovenstående overvejelser om datakvalitet har sandsynligvis været anvendt som
argument imod at gå i gang, men er næppe forklaringen på de manglende nationale
nøgletalsopgørelser baseret på Fælles sprog.
Begrænsede ressourcer kan være den anden forklaring, men begrænsede ressourcer
skyldes manglende prioritering af opgaven og rejser således spørgsmålet om, hvorfor
man ikke har prioriteret opgaven højere.
Dobbelte loyaliteter er den tredje forklaring. Opgaven er muligvis blevet nedprioriteret,
fordi nogle beslutningstagere inden for Kommunernes Landsforening ser sådanne
opgørelser som en trussel imod det kommunale selvstyre. En sådan forklaringstype
er i overensstemmelse med principal-agentmodellers fremhævelse af såkaldt dobbelte
loyaliteter i hierarkiske styringskæder (Vedung 1997, 106-108, Vedung 1998, 100). En
principal er en aktør, der har legitim ret til at bestemme over en agent. I en hierarkisk
styringskæde er de fl este aktører både principaler og agenter samtidigt. Dette skaber
en slags dobbelt loyalitet. Som principal har man én interesse, som agent en anden. I
188 Fælles sprog i ældreplejens organisering