Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

29. Når en politiker snakker hjemmepleje, så tænker han på hjemmehjælpen, som
min farmor fik i begyndelsen af 1970’erne. Der kom en kone med hendes egne
døtre og drak kaffe med hende to gange om ugen, og det er det billede, man har
af hjemmehjælpen; sådan er det ikke mere.
30. Det er et paradoks, at på det område, som er sværest at lede, bliver der brugt
færrest penge på administration. Lederne sidder ofte med budgetter på 40-50
millioner kroner, har ingen administrativ uddannelse og er alene om ansvaret.
31. Kvalitetsstandarderne interesserer politikerne. De læser dem og forholder sig
til, om det er fornuftigt, at man ikke vasker gardiner osv. De bliver sådan meget
konkrete og vil gerne øve indflydelse på det.
32. Kommuner, der scorer højt på sammenligningerne, er vældig interesserede i
dem. Det omvendte gælder for kommuner, der scorer lavt. Der kan godt være
en vis interesse i at få lagt et tågeslør ud. Hvis det skal bruges af borgmesteren
til at tryne ældreområdet, så bliver der lagt røgslør ud.
33. Hjemmehjælpere har lettere ved at kommunikere mundtligt end skriftligt. Nogle
har store eller små læsevanskeligheder, og det giver problemer, når vi skal til at
bruge de nye PDA’ere (en slags mobiltelefoner).
34. Det høje sygefravær blandt hjemmehjælpere skyldes til dels, at det er et hårdt job, og
til dels at man ikke tager ud til et ældre menneske, hvis man er rigtigt forkølet.
35. Der er en klar tendens til, at når man ikke kan lide de tal, der kommer frem i
mellemkommunale sammenligninger, begynder man at problematisere dem. Der
foregår også omkonteringer etc.
Kilde: Jørgensen & Hansen, 2005. Der er lavet sproglige opstramninger i forhold til kilden.
**) Nogen uenighed/diskussion
Displayet er, som tidligere angivet, en kondensering af mange siders interviewudskrift,
og er som sådan godkendt af socialdirektørerne, der deltog. Her skal vi imidlertid
foretage en yderligere kondensering, der anvender et strammere relevanskriterium
end anvendt ved udarbejdelsen af displayet. Kun punkter, der forekommer direkte
relevante for en evaluering af Fælles sprog, uddrages, ligesom en sproglig opstramning
er foretaget. Eksempelvis har vi valgt ikke at inkludere de punkter, der handler om
sygefravær og imageproblemer for ældreplejen. Kondenseringen af socialdirektørernes
situationsteorier er struktureret ud fra to spørgsmål til situationsteorierne:
I. Hvilke situationsopfattelser om Fælles sprog og visitationsprocessen fremføres?
1. Styringen på ydelsessiden er blevet bedre de senere år på grund af visitationsprocessens
opstramning og den megen fokus på området
2. Hjemmehjælpere har generelt lettere ved mundtlig kommunikation, mens den
manglende skriftlighed giver problemer, når vi eksempelvis indfører de nye
PDA’ere (en slags mobiltelefoner)
II. Hvilke generelle situationsopfattelser om hovedproblemer på ældreområdet fremføres?
1. Med det stigende fokus på begrænsede ressourcer er det vigtigt at kunne dokumentere,
hvad det betyder at få en million mere eller mindre til ældreplejen – det
har i mange år været uklart
7. Programteoretisk interessentevaluering af Fælles sprog 253