Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

af programteori indebærer en sådan rekonstruktion en behandling af tre spørgsmål:
1. Hvad var/er årsagerne til den situation, som Fælles sprog I i 1998 og Fælles sprog
II i 2004 blev sat i verden for at ændre? (situationsteori)
2 Hvordan kan Fælles sprog i princippet virke ind på de processer, beslutninger, præstationer
og effekter, der er beskrevet i det foregående afsnit? (virkningsteori)
3 Hvad var begrundelserne for, at situationen efter Fælles sprogs indførelse burde være
at foretrække frem for situationen før Fælles sprogs indførelse? (normativ teori)
Der indledes med en kortfattet rekonstruktion af situationen frem til 1998 (situationsteorien).
Dernæst gennemføres en rekonstruktion af Fælles sprogs potentielt mulige
indvirkning på processer, beslutninger, præstationer og effekter i og omkring den
kommunale ældrepleje (virkningsteorien). Endelig rekonstrueres begrundelserne for,
at den situation, som Fælles sprog skulle bidrage til at skabe, ville være at foretrække
frem for situationen før indførelsen af Fælles sprog.
5.3.1 Rekonstruktion af situationsteorien
Mange af de elementer, som situationsteorien indeholder, er analyseret i historiekapitlet,
men gengives her i mere koncentreret form som den særlige situationsforståelse,
ud af hvilken Fælles sprog udsprang.
5.3.1.1 Beslutningstagernes styringsproblemer
Beslutningstagernes overordnede styringsproblematikker på ældreområdet i 1990’erne
kan i overskriftsform sammenfattes i et spørgsmål, der for så vidt kunne gentages
i 2005: Hvordan bevarer vi kvaliteten i ældreplejen, samtidig med at vi undgår, at
den offentlige sektors samlede udgifter vokser, når vi har nogle demografi ske prognoser,
der forudsiger, at antallet af ældre og disses plejebehov (indikeret ved andel
+80-årige) vil være stigende? Man havde (og har fortsat) store og voksende udgifter
på ældreområdet, som hjemmeplejen udgør en vigtig del af. De årlige kommunale
beslutninger om, hvor mange penge man ville bruge på området i det kommende år
(budgetterne), blev ofte overskredet (oftere end på andre udgiftsområder), uden at man
vidste præcis hvorfor. Det var vanskeligt at dokumentere, hvad man fi k for de penge,
der blev givet ud. Samtidig havde man nogle demografi ske prognoser, som forudsagde
(og fortsat forudsiger), at udgifterne til ældreområdet ville stige i de kommende årtier.
Det var derfor en udbredt opfattelse blandt kommunale og nationale beslutningstagere,
at der var behov for nogle bedre styringsværktøjer på ældreområdet.
Denne problemstilling forstærkedes, dengang som nu, af en udbredt opfattelse blandt
det store fl ertal af danske beslutningstagere, opinionsdannere og i store dele af befolkningen,
om at smertegrænsen for det samlede skattetryk er nået eller overskredet. Det kom,
i 2001, til konkret udtryk, ved at den nuværende VK-regering i høj grad vandt valget på
løftet om et skattestop, og senere igen ved at Socialdemokratiet og det Radikale Venstre
lancerede en målsætning om et fl eksibelt skattestop – et såkaldt skatteloft. 8
Der var og er således et generelt pres på den offentlige sektor om at holde udgif-
5. Programteorierne bag Fælles sprog 155