Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

til intern styring, men at man på den anden side ikke ønsker data anvendt til statslig
detailstyring af kommunerne og til offentlige “hitlister” om “best practice” inden
for ældreplejen.
På det kommunale niveau anvendes Fælles sprog af 83 % af kommunerne. Hvordan
og i hvor stort omfang systemet anvendes varierer imidlertid en del. Fælles
sprog anvendes først og fremmest som redskab i visitationen, hvor skemaet til funktionsvurdering
anvendes til visitationsprocessen, mens ydelseskataloget anvendes i
visitationsafgørelsen. Den næstmest udbredte anvendelsesform er ved den daglige
levering af ydelser hos brugerne.
Generelt har IT-systemer baseret på Fælles sprog kategoriseringssystemet vundet
stor udbredelse i den kommunale ældrepleje i perioden efter 1998, og den del af målsætningen
med Fælles sprog er således i høj grad blevet opfyldt. Disse systemer har
haft stor betydning for aktiviteterne og kommunikationen mellem de organisatoriske
enheder i ældreplejen. De forskellige aktørgruppers adgang til data i IT-systemerne
varierer ganske meget mellem kommunerne, med visitatorerne som den aktørgruppe
med højest andel med fuld adgang (74 %). Digitaliseringen af kommunernes ældrepleje
fortsætter i disse år, og betydningen heraf kan vanskeligt overvurderes.
Fælles sprogs anvendelse må forstås i relation til generelle tendenser inden for
ældreplejens organisering. I kapitel 2 og 4 analyseredes lov om frit leverandørvalg,
der indebærer obligatorisk indførelse af Bestiller-Udfører-Model (BUM), central visitationsenhed,
godkendelse af private leverandører og frit valg mellem leverandører. I
afsnit 6.3.4 blev det vist, at disse nye organiseringsformer har vundet udbredelse inden
for den kommunale ældrepleje i de senere år. Fælles sprog og de ovenfor omtalte ITsystemer
kan her få betydning for implementeringen af disse nye organiseringsformer.
Fælles sprog og IT-systemerne udgør en kommunikationsstruktur, der kan få betydning
for formuleringen af kontrakter, ligesom det i dag har det for visitationsafgørelser.
Også værdibaseret ledelse har vundet udbredelse i de seneste år, og i 2004 angiver
73 % af cheferne, at de anvender værdibaseret ledelse. I afsnittet blev betydningen
af de nye organisationsformer for henholdsvis standardisering og individualisering
drøftet.
I afsnit 6.3 analyseredes Fælles sprogs anvendelse blandt kommunale udvalgsformænd
og chefer. Generelt opleves der stadig en mangel på relevante data og en
frustration over dataene manglende kvalitet. Data genereret på grundlag af Fælles
sprogs kategorier anvendes i varierende grad af politikerne og de administrative chefer
til dokumentation af, hvilke ydelser der leveres til hvilke brugergrupper inden for
ældreplejen. Endvidere anvendes kategorierne fra ydelsesdelen af Fælles sprog i høj
grad af politikerne til at formulere deres beslutninger om, hvilken kvalitetsstandard
kommunen forpligter sig til at leve op til. Derimod siger de fl este kvalitetsstandarder
ikke så meget om, hvilke funktionsvurderinger der berettiger til hvilke ydelser, om
end det forekommer. I de fl este kommuner overlades beslutningen om, hvilke funktionsevner
der udløser retten til hvilke ydelser til det administrative system og her først
og fremmest til visitatorerne. Funktionsvurderingen anvendes således sjældent ved
6. Fælles sprogs anvendelse i ældreplejen 219