Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

2.3.2 Rammebetingelserne
Det sidste kvarte århundredes udvikling på ældreområdet har ikke blot fundet sted
under indfl ydelse af nye styringsideer og ønsket om øget brugerinddragelse, men
også af forventninger til store fremtidige demografi ske forandringer. Overvejelserne
om fremtidens indretning af de danske velfærdsinstitutioner har således i meget stor
udstrækning taget afsæt i forventningen om, at en voksende andel af befolkningen i
de kommende årtier vil bestå af ældre (Velfærdskommissionen 2004; Jonasen 1998,
171ff). I nedenstående er de seneste 25 års udvikling i befolkningens alderssammensætning
beskrevet.
Andelen af ældre:
De demografi ske udviklingstræk, der dominerede perioden indtil 1980 – længere
levetid og et stigende antal ældre – fortsatte ind i 1980’erne og 1990’erne. Væksten
i middellevetiden, der i så høj grad prægede ældreplejens lange historie i Danmark,
fortsatte således i århundredets sidste årtier. Ved indgangen til 1980’erne var den
forventede restlevetid for en nyfødt pige på ca. 77 år, mens middellevetiden for en
nyfødt dreng var ca. 71 år (se side 9 ovenfor). I 2003 var middellevetiden steget til
79,48 år for kvindernes vedkommende og 74,89 for mændene (Danmarks Statistik
2004, 33).
Figur 2.6: Den danske befolkning 1981-2004 fordelt på aldersgrupper.
Kilde: Danmarks Statistik 2004.
64 Fælles sprog i ældreplejens organisering
Også den tidligere periodes udvikling i befolkningens alderssammensætning fortsatte
ind i 1900-tallets sidste årtier.
I tidsrummet fra 1980 til 2004 voksede andelen af de +65-årige således fra 14,5 procent
af befolkningen til en andel på ca. 15 procent i 2004. Andelen af de +80-årige voksede
i samme periode fra 2,9 til 4 procent af den samlede befolkningen (se fi gur 6).