Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

gælder eksempelvis i mange Sydeuropæiske lande. Men i lande med familiestrukturer
som i Danmark, præget af husstande afhængige af to indkomster, og hvor både
kvinden og manden er aktive på arbejdsmarkedet, varetages en stor og stigende del
af ældreomsorgen af formelle organisationer. Disse formelle organisationer kan, som
i Holland, være forskellige former for nonprofi torganisationer, de kan, som det til
dels er tilfældet i England, være private virksomheder, eller de kan, som i Danmark
og det øvrige Skandinavien, være en del af den offentlige sektor. Endelige kan der
være tale om en kombination af de tre typer af leverandørorganisationer. 4
Ældreomsorg er, af en række til dels sammenhængende årsager, sammen med andre
former for social omsorg, blevet en stadig mere omfattende samfundsmæssig opgave.
Ældreomsorg indgår som en del af socialpolitikken, der kan afgrænses til forsørgelsen
af og omsorgen for de mennesker, som ikke gennem deltagelse i produktionen kan
tjene til egen forsørgelse. Det drejer sig om børn, ældre og handicappede, men også
om arbejdsløse, udstødte og andre såkaldte marginalgrupper.
Opgaven med at forsørge og drage omsorg for disse samfundsgrupper er vokset
kraftigt i de seneste årtier og har været en væsentlig medvirkende årsag til, at skattetrykket
er vokset siden 1960’erne. Ud fra en socialpolitisk betragtning er der intet
mystisk ved den voksende offentlige sektor og det stigende skattetryk, som man især
kan iagttage fra 1960’erne til 1990’erne. Populært sagt kom man i “de gode gamle
dage” ud at tjene i 14-års-alderen, efter konfi rmation og 7. klasse. Man fortsatte med
at arbejde, til man ikke kunne mere, og livet efter arbejdslivet var ganske kort. Det
er først indenfor de seneste 30-50 år, i takt med samfundets stigende velstand, at der
for store samfundsgrupper bliver tale om en egentlig pensionsalder. I samme periode
har der udviklet sig et arbejdsmarked, som kræver højere uddannet arbejdskraft, og
som samtidig, for store dele af arbejdsmarkedets vedkommende, skiller sig af med
“det grå guld” i en relativt tidlig alder.
En konsekvens heraf er, at en større del af befolkningen først kommer ud på arbejdsmarkedet
i midten eller slutningen af 20-års-alderen, arbejder til de er omkring
de 60, og derefter lever en pensionstilværelse i ganske mange år. For manges, især
kvindernes, vedkommende er den “tredje alder” tæt på at blive den længste tidsperiode
i livet. Mændene arbejder i gennemsnit lidt længere og lever lidt kortere.
Der er således en række konkrete socialpolitiske årsager, der har medvirket til,
at skattetrykket og den offentlige sektor er vokset siden starten af 1960’erne. I løbet
af 1980’erne og 1990’erne er der imidlertid også gradvist fremvokset en opfattelse,
nogen ville kalde det en erkendelse, blandt det store fl ertal af danske beslutningstagere,
opinionsdannere og i store dele af befolkningen, om at den store og voksende
offentlige sektor er et politisk og samfundsmæssigt problem. Daværende socialdemokratiske
fi nansminister Knud Heinesens udtalelse omkring 1980, om at vi var på
vej mod afgrundens rand, kan opfattes som en central dansk markør for udbredelsen
af denne opfattelse til bredere kredse end en lille gruppe borgerlige politikere. Opfattelsen
er ikke afgrænset til en dansk sammenhæng. I mange vestlige industrisamfund
er der foregået en bestræbelse på at begrænse eller stoppe væksten i den offentlige
sektor, eller ligefrem at “rulle den offentlige sektor tilbage”. I de senere år er denne
22 Fælles sprog i ældreplejens organisering