Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

eller mor så rigelig en ydelse som muligt. Oftest er problemet dog ikke så stort, som
ovenstående ræsonnement indikerer, da rimelighed, og en vis tilbageholdenhed, er
ganske udbredt blandt de fl este ældre. Endvidere tyder denne undersøgelse klart på,
at kommunens kvalitetsstandarder og anvendelsen af Fælles sprog har bidraget til at
skabe større klarhed om afgørelsernes grundlag og dermed også basis for afklaring
af fejl i dette grundlag.
Til at håndtere de tilfælde, hvor man ikke når frem til enighed blandt parterne,
er der oprettet et klageråd. Brugerne eller deres pårørende kan således klage over
visitationsafgørelsen til klagerådet. 6 Systemet er dermed i princippet opbygget til at
håndtere disse situationer.
Hvis IT-systemet er fuldt integreret, er der ofte en direkte kobling fra visitationsafgørelsen
til arbejdsplanen og mindre arbejde med at oversætte og konkretisere for gruppelederne.
I tabel 6.6 ovenfor så vi, at 39 % af gruppelederne angives at have fuld adgang
til IT-systemet, mens 47 % har begrænset adgang (visitatorskemaet spørgsmål 21e).
Det er i de fl este kommuner på morgenmøder, at dagens arbejdsplaner diskuteres
og uddelegeres af gruppelederne. På disse gruppemøder kan det forekomme, at kategorier
fra Fælles sprog indgår i den mundtlige kommunikation. For eksempel benyttes
de fi re niveauer i funktionsvurderingen til at omtale brugerne og drøfte forskelle i
arbejdets omfang. Det er dog først og fremmest som skriftligt sprog, at Fælles sprog
indgår i gruppeledernes arbejde.
Fælles sprog benyttes igennem hele systemet til at specifi cere ydelser og tider.
Hjemmehjælperne kender dog ikke nødvendigvis begrebet Fælles sprog, men “kategorierne”
bag det.
Arbejdsplaner og kørelister er i nogle kommuner meget detaljerede og udspecifi
cerede på ydelser og tidsangivelser. Graden af denne udspecifi cering varierer dog
ganske meget mellem kommunerne fra detaljerede minutangivelser på hver enkelt
ydelse til samlede minutangivelser for hele plejeydelsen.
6.6 Hjemmehjælpernes anvendelse af Fælles sprog
Hele det politiske og administrative system, der er beskrevet ovenfor, er primært
rettet mod en dokumentation og styring af omfanget og kvaliteten i det arbejde, som
udføres i hjemmeplejen. Det arbejde udføres af hjemmehjælperne, og en forståelse af
Fælles sprogs indvirkning på ældreplejens organisering må derfor naturligvis inkludere
hjemmehjælpernes anvendelse af Fælles sprog.
Vi har tidligere i kapitel fi re været inde på, at hjemmehjælperne i princippet forventes
at leve op til tre krav, hvilket kan opleves som en vanskelig balancegang for den
enkelte hjemmehjælper. For det første forventes det, at hjemmehjælperen minutiøst
og kompetent udfører det arbejde, som er bevilget i visitationsafgørelsen. For det
andet forventes det, at man er både responsiv og fl eksibel over for den enkelte ældres
unikke behov, og for det tredje forventes det, at man er opmærksom på forandringer i
dette behov, der tilsiger justeringer eller ændringer i visitationsafgørelsen. Hvor vidt
6. Fælles sprogs anvendelse i ældreplejen 213