Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

følgende personer bidraget til projektets gennemførelse: Ingela Bengtsson og Ingalill
Halvarsson (biblioteksservice), Urban Fransson (IT-faciliteter), Christina Kjerrman-
Meyer (rejser og reservationer mv.), Lars Lundin (økonomi og IT), Åsa Sundstrøm
og Carita Ytterberg (hjemmeside mv.) samt Bengt Turner (institutledelse).
Sidst, men ikke mindst, en tak til korrespondent Tina Guldbrandt Jakobsen,
Institut for Statskundskab for korrekturlæsning og opsætning af den endelige publikation.
Ansvaret for den endelige publikation påhviler naturligvis udelukkende forfatterne.
Bogens opbygning og læsevejledning
Læseren vil naturligvis få det bedste overblik over Fælles sprog og ældreplejens organisering
ved at læse bogen fra ende til anden. Bogens enkelte kapitler er imidlertid
skrevet, så de kan læses uden at have læst bogens øvrige kapitler. Der forekommer
derfor enkelte gentagelser af centrale begreber og fi gurer, ligesom der er krydshenvisninger
imellem de enkelte kapitler.
Bogens opbygning
Det introducerende kapitel 1 redegør for de problemstillinger som belyses i undersøgelsen,
for de teoretiske perspektiver, som har været gennemgående for tilrettelæggelsen
af undersøgelsen og har præget det meste af bogen, samt for de metoder, der
er anvendt til at belyse problemstillingerne.
Der indledes, i kapitlerne 2 og 3, med fremstillinger af den historiske og komparative
kontekst, som ældreplejen og Fælles sprog er indlejret i. I kapitel 2 belyses
de centrale træk i ældreplejens organisatoriske udvikling, og der gennemføres en
beskrivende analyse af Fælles sprogs tilblivelseshistorie. Her fokuseres på de særlige
problemstillinger, som var fremherskende i den periode, hvor Fælles sprog blev
udviklet, og som dermed prægede Fælles sprog tilblivelse og senere spredning til de
danske kommuner. I kapitel 3 udvides perspektivet til den komparative kontekst, som
ældreplejen og Fælles sprog indgår i. Hvilke ligheder og forskelle kan vi iagttage mellem
ældreplejens organisering i Danmark og ældreplejens organisering i andre lande?
Er der ideer til andre måder at organisere ældreplejen og Fælles sprogs anvendelse,
der har relevans for denne undersøgelses problemstillinger?
Kapitlerne 4 og 5 indkredser de særlige problemstillinger, der præger ældreplejens
organisering i Danmark og den rolle, som Fælles sprog kan tænkes at spille
i den forbindelse. I kapitel 4 analyseres nogle tilsyneladende paradokser og dilemmaer
i ældreplejens organisering. Disse er knyttet til to tidstypiske tendenser i
retning af standardisering og individualisering. Kapitel 5 udgør på mange måder
omdrejningspunktet for evalueringen af Fælles sprog i ældreplejen. Det er i dette
kapitel, de forskellige programteorier om Fælles sprog og dets virkning på ældre-
Forord 17