Fælles sprog i ældreplejens organisering - Servicestyrelsen

For det andet er der blandt visitatorer og gruppeledere enighed om, at det nuværende
Fælles sprog giver et for statisk billede af de ældres funktionsevne. I en fremtidig
udvikling af Fælles sprog bør de ældre brugeres funktionsevne beskrives mere dynamisk,
således at der kan fastlægges nogle mål for indsatsen over for de ældre. En del
kommuner fastlægger allerede sådanne målsætninger med indsatsen, men opgaven
bør inkluderes i Fælles sprog.
7.5.2 Perspektiverende drøftelse af interessenternes programteoretiske
positioner
Når man sammenligner de fi re programteoretiske vurderinger af Fælles sprog og
ældreplejens organisering, der er analyseret i afsnit 7.4, tegner der sig overordnet et
tydeligt billede af to modsatrettede opfattelser.
Disse to modsatrettede opfattelser er nøje forbundet med det generelle dilemma i
ældreplejens organisering, som vi har redegjort for i kapitel 4 og 5, og som blev tydeligst
formuleret af socialdirektørerne tidligere i kapitlet: politikerne og befolkningen
vil både på den ene side have effektivitet, dokumentation, af at løfter holdes, samt af
at der leveres værdi for skattekronerne, og på den anden side have stor fl eksibilitet
og autonome hjemmehjælpere.
Der er en gruppe interessenter, der idylliserer den tid, hvor ældreplejen ikke var
underlagt en stram regel- og ressourcestyring, og der er en gruppe interessenter, som
forsvarer og argumenterer for nødvendigheden af den generelle udvikling i retning
af mere strømlinede styringssystemer, der er foregået siden midten af 1990’erne.
Det er først og fremmest de lokalpolitikere, der ytrer sig om problemstillingen
i offentlige medier, der forsvarer og argumenterer for udviklingen. Her er de i fuld
overensstemmelse med visitatorer og socialdirektører og i lidt mindre grad med gruppelederne.
Det dilemma, som aktørerne i det kommunale ledelsessystem oplever at stå
i, er formuleret klart og skarpt af SF-rådmand Villy Larsen (Odense) som et svar på
en leder i Fyens Stiftstidende: “Lederskribenten kan udmærket have ret i påstanden
om, at omsorg og stregkoder går dårligt i spænd sammen – modsat bør samme leder
erindre sig, at dette område i Odense Kommune koster ca. 375 mio. kr. pr. år, og at
alle (byråd, Kommunernes Landsforening og Folketinget) har krævet, at vi skal kunne
styre økonomien i dette store og dyre område. Altså – gode råd og ideer om, hvordan
omsorg og økonomistyring går hånd i hånd, modtages gerne.” 66
De tre øvrige interessentgrupper – hjemmehjælperne, landspolitikerne og brugerne
– idylliserer i varierende grad det fravær af hierarkisk styring af indholdet af ældreplejens
ydelser, som i vidt omfang kendetegnede perioden frem til midten af 1990’erne
(se kapitel 2 og 5). Dette hænger, efter vor opfattelse, delvist sammen med, at de
ikke oplever betydningen af kraftige ressourcerestriktioner i så høj grad, og derfor
kan tillade sig at lægge mere entydigt vægt på den fl eksibilitet og individualisering i
hjemmeplejen, som de fl este ønsker.
Hjemmehjælpernes frustration over detailstyring, kontrol og oplevelse af dokumentationsmani
er på ingen måde enestående i den offentlige sektor. Ældreplejens
7. Programteoretisk interessentevaluering af Fælles sprog 271